Så blev det igen tid til madplanen. For nogle af jer betyder næste uge måske, at I har efterårsferie. Men selvom nogle af jer måske har ferie, deler jeg madplanen alligevel.
Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer.
I denne uge byder madplanen på:
- Asiatisk suppe med nudler.
- Grønkålssalat med kanelbagte rødbeder. Serveres med gulerodsfalafler til.
- Pasta i græskarsauce med stegte svampe.
- Hjemmelavet pizza.
- Tærte med rester.
- Sundere kanelsneglekage.
Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn.
God fornøjelse!
MANDAG- Skøn asiatisk suppe med nudler
Ugens første ret er denne skønne asiatiske suppe – serveret med nudler. Lav gerne dobbeltportion, så der også er til tirsdag.
TIRSDAG – Rester fra mandag.
Tirsdag spises resterne af den asiatiske suppe. Server evt. med lidt brød til.
ONSDAG – Skøn grønkålssalat med bagte krydrede rødbeder
Onsdag består aftensmaden i én af bloggens mest populære salatopskrifter – nemlig denne skønne efterårssalat med bagte rødbeder, avocado og andre lækkerier. Lav gerne dobbeltportion, så der også er til onsdag – men vent med at komme avocado i, til i morgen.
Salaten serveres med falafler lavet med gulerødder.
TORSDAG – Rester fra onsdag
Fredag – Pasta med cremet græskarsauce og stegte svampe med salvie og soya
Én af mine nye livretter. Pastaret med svampe og græskar. Dét er ægte efterårsmad.
LØRDAG
Pizza! Igen er denne uges lørdagsret en pizza. Pizza er en af mine livretter!
SØNDAG
Reste-søndag
Som de andre uger, så er mit bud på ægte søndagsmad en tærte. Kom ugens reste-grøntsager i en grov bund. Jeg tager altid resterne af tærte med på madpakke.
UGENS SØDE SNACK
Ugens søde snack er denne lækre kanelsneglekage, som er lavet i en lidt sundere udgave med dadler.
Indkøbsliste:
Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.
Grønt | Frisk ingefær 10 fed hvidløg 4 mellemstore søde kartofler 2 kg gulerødder 1 lime Frisk gurkemeje (kan undlades) 4 store rødbeder 1 pose rødløg 2 avocado 2 løg 1 pakke bredbladet persille 1 citron 1 hokkaidogræskar Frisk salvie 400g svampe (gerne hvide champignons) Fyld til pizza 1 bakke bløde dadler (kage) |
Kølevarer | 200g fetaost (eller salatost) 1 bakke æg 0,5 L fløde (eller halvdelen kan skiftes ud med mælk) 1 bakke smør (til stegning og kage) 2 pakker frisk pasta Revet parmesanost 15g gær til kage) (gær til pizza) (ost til pizza) |
Frostvarer | |
Tørvarer | Olie til stegning Olivenolie Rød karrypasta 2 dåser kokosmælk Soyasauce Agavesirup / sukker / honning Karry Grøntsagsbouillionterning 8 små pakker nudler Æblecidereddike (eller en anden eddike) Peber Salt Spidskommen, stødt Kanel Tahin (gerne en lys variant, den fra Rema1000 er god) Kerner til salat 6 dl havregryn 2 dåser kikærter Koriander, stødt Soyasauce Pizzasauce Kardemomme (til kage) Fuldkornshvedemel (til kage og pizza) Hvedemel (kage og pizza) |
Vegetariske madplaner
Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.