5,3K
Krydret pikant bønnedip med skyr – en skøn dip til sommerens grill. Denne bønnedip er virkelig nem at lave og smager skønt med friske eller grillede grøntsager til.
Jeg er vild med at grille om sommeren og har længe overvejet, om der er interesse for nogle indlæg om, hvordan man griller vegetarisk? De fleste forbinder sommeren grill med røde pølser og forskelligt kød, men grøntsager smager altså virkelig godt efter en tur på grillen – og sammen med en god salat og fx denne dip.
Dippen her er lavet af bønner, skyr, citronsaft, flødeost, soltørrede tomater og salt. Man kan bruge lige de bønner man har i skabet, men dippens farve vil nok ændre sig med en anden type bønner.
Bønnedip med skyr
Antal: 1 skål
Ingredienser
- ½ dåse bønner jeg brugte borlotti, men fx kidneybønner eller butterbeans kan sagtens bruges
- 1 spsk. citronsaft
- 2 dl skyr
- 1 stor spsk. flødeost pikant
- 1 lille håndfuld soltørrede tomater
- smag til med salt
Sådan gør du
- Hæld vandet fra bønnerne og skyl dem godt.
- Kom bønnerne i en blender og tilsæt resten af ingredienserne.
- Blend til dippen har en ensartet cremet konsistens.
- Smag til med salt.
- Spises med frisk grønt eller grillede grøntsager.
- Velbekomme!
Læs også: Grøn persille hummus og Edamame hummus.
3 Kommentarer
Jeg stod selv lige og manglede vegetarideer til grillaften, så det ville være så super at høre dine! :)
Det skal jeg huske!
lyder så god din bønnedip. Det må jeg da prøve af :)