8,4K
Nem dressing med paprika, ketchup og hvidløg. Denne dressing (eller dip) er en af de opskrifter, som jeg selv bruger ret ofte i hverdagen. Den er nemlig virkelig nem og så smager den godt, selvom den indeholder ganske få ingredienser. Faktisk er dippen blot lavet af noget græsk yoghurt der røres sammen med lidt ketchup, paprika, hvidløg, salt og peber. Så bliver det næsten ikke nemmere.
Dippen bruger vi ofte herhjemme, hvis vi fx får salat og fx veggiedeller til aftensmad. Så synes jeg det er lidt lækkert at have lidt at dyppe i. Eller som spread på fx disse spinatvafler.
Læs også: Måske du også gerne vil prøve græskardellerne på billedet? Opskriften er lige her.
Nem dressing med græsk yoghurt, paprika, ketchup og hvidløg
Antal: 1
Ingredienser
- 1 dl græsk yoghurt
- 1 spsk. ketchup
- 1 tsk. paprika
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
Sådan gør du
- Kom græsk yoghurt, ketchup, paprika, fintrevet hvidløg, salt og peber i en lille skål.
- Rør det hele godt sammen.
- Smag til med salt.
8 Kommentarer
Ihhh og hvad er de lækre feækkedelle tingester? Hvor finder jeg dem på din blog?
Det er disse græskardeller :) https://stinna.dk/aftensmad/graeskardeller-med-feta-vegetardeller-med-graeskar.html
Dine boller med hvidløg rosmarin og soltørret tomater er også super som flutes
Ej hvor godt. Det må jeg prøve selv snart :)
Tak for opskrift den er fanme bomben dejligt at slippe for creme fraise , glæder mig til at prøve dine andre ting
Dejligt at høre – tak :-)
Kan den laves til et par dage og stilles i køleskabet?!
Det tror jeg sagtens :-) Men jeg har ikke forsøgt.