Stegte rispapirs forårsruller

af Stinna

stegteruller-3

Jeg har tidligere delt min opskrift på friske forårsruller herinde. Istedet for de friske forårsruller, fik jeg en dag lyst til stegte sprøde forårsruller – derfor lavede jeg stegte rispapirsruller! De smager virkelig lækkert og er nemme at lave.

Den opskrift jeg vil komme med her, er en ca. opskrift. Dette fordi, at det er lidt svært at vurdere, hvor meget fyld der lige skal i.

Men i mine forårsruller, kom jeg bønnespirer (fra dåse), gulerødder, friske koriander og broccoli. Dertil serverede jeg kikærter stegt i peanutbutter og denne peanutbutter dip.

Stegte rispapirsruller - forårsruller med rispapir

Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 personer
Forfatter: Stinna
2.84 fra 12 stemmer

Ingredienser

  • Rispapir - jeg kan bedst bruge de firkantede stykker
  • ½ stk. broccoli
  • 1-2 stk. gulerødder
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse bønnespirer
  • Olie til stegning
  • 1 løg
  • Salt

Sådan gør du

  • Lav først peanutbutter dip, følg link i teksten.
  • Skær løg, broccoli og gulerødder i tynde strimler.
  • Steges i olie.
  • Når det er blevet lidt gyldent, tilsættes bønnespirerne.
  • Steges til grøntsagerne er en smule bløde.
  • Tages af panden.
  • Nu skal rullerne rulles.
  • Kom et stykke rispapir under koldt vand.
  • Læg rispapiret på et skærebræt.
  • Kom grønt i og en smule frisk koriander. Pas på med at komme for meget fyld i, de skal være ret tynde/små.
  • Luk siderne og enderne sammen.
  • Dettes gøres med rispapir, til der ikke er mere fyld.
  • Steges i olie - ikke friturestege. De skal være gyldne og sprøde på siderne. Jeg stegte dem på alle fire sider.
  • De skal spises med det samme, da de bliver bløde af at ligge for længe

stegteruller-2stegteruller-4

9 Kommentarer

Sheila Camilla 28. marts 2015 - 14:23

Det var da en smadder god idé! Jeg har før lavet rispapir-ruller og har også mere tilbage af det – men synes det var en lidt fersk fornøjelse. De skal da steges næste gang. Lækkert, tak for inspiration :)

Reply
Stinna 28. marts 2015 - 16:22

Velbekomme! :-) Håber du vil kunne lide det!

Reply
Stinna 29. marts 2015 - 21:56

Det lyder som en god idé! :-)
God søndag til dig også!

Reply
Amalie Malthe 16. april 2015 - 17:28

Hej hej

Jeg har engang lavet nogle rispapirsruller, hvori der var avokado, gulerødder og agurker i tynde strimler, lidt stegt kylling, koriander og saltede nødder (såvidt jeg lige husker). Nu kan det godt være, at jeg spørger lidt dumt, men ville du vurdere, at man godt kan stege papirsruller med dette indhold? Jeg tænker mht. konsistens af avokadoen og de våde agurker :-) I øvrigt ser det rigtig lækkert ud og tak for inspiration!

Reply
Stinna 18. april 2015 - 08:19

Jeg tror ikke jeg ville stege dem med agurk og avocado. Men istedet komme måske peberfrugt i? Så kan du jo servere de andre ingredienser til ved siden af :-) Håber du kan bruge min opskrift!

Reply
Stine 18. november 2015 - 22:10

Lyder som en helt vildt lækker opskrift! Hvilken slags rispapir bruger du? Jeg har forsøgt det selv et par gange, men mine ruller blev klisteret og meget svære at stege, uden de hag fast i panden.

Reply
Stinna 22. november 2015 - 11:50

Mange tak :-)
Jeg bruger blot det fra de asiatiske købmænd. Det kan godt hænge en smule fast, så sørg for godt med olie.
I Vietnam brugte vi noget meget tyndere rispapir, men dette har jeg endnu ikke fundet herhjemme :-(

Reply
Annet 22. september 2016 - 12:07

Tak for din dejlige opskrift, ved du om man kan fryse forårsruller lavet med rispapir, og tage op og stege efterhånden.

Reply
Stinna 22. september 2016 - 13:13

Hej, det ved jeg desværre ikke :-) Umiddelbart tror jeg det ikke?

Reply
2.84 from 12 votes (12 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.