Broccolisalat med peanut-dressing

af Stinna

broccoli-peanut-salat-2

Lige inden jeg tog til Barcelona, spiste jeg denne skønne broccolisalat til frokost. Da jeg næsten altid har peanutbutter i køleskabet, lavede jeg en peanutbutterdressing og toppede det hele med cashewnødder og friske koriander.

Hvis du ikke er til koriander, så kan du naturligvis bare undlade disse. Jeg har et lidt sjovt forhold til koriander. Da jeg startede med at arbejde på Råbar, kunne jeg slet ikke fordrage det. Alt som det var i, kunne jeg simpelthen slet ikke spise. Men i mange af retterne var der koriander og ligeså stille, så begyndte jeg at kunne lide det. Nu har jeg altid en koriander til at stå i min vindueskarm og bruger det flittigt – især til de lidt asiatiske retter jeg laver. Faktisk er det sammen med pernille nok de slags krydderurter, som jeg bruger mest.

Opskriften rækker som tilbehør til 2 personer. Jeg kan anbefale at der laves dobbeltportion, så der er til madpakken. Du kan sagtens tilsætte flere grøntsager, eller fx grønne bønner.

Broccolisalat med peanutdressing

Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 personer
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • ½ stk. broccoli
  • ½ stk. løg
  • 150 g sugar snaps (sukkerærter)

Dressing:

  • 1 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. olie gerne en smagsneutral
  • lidt salt
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2-3 spsk. vand.

Topping: cashewnødder og friske koriander.

Sådan gør du

  • Vask broccoli og skær det i halvstore stykker og kom det i en skål.
  • Hak løg fint og kom dem i skålen.
  • Hæld kogende vand over sukkerærterne. Hæld vandet fra og kom dem i skålen.
  • I en anden skål blandes dressingen - smag til med salt og citron.
  • Hæld dressingen over og top med cashewnødder og friske koriander.
  • Velbekomme.

broccoli-peanut-salat-3

broccoli-peanut-salat

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.