Sunde julekugler er en sundere sød julesnack med dadler, kikærter og smag fra de skønneste krydderier. Så mangler du en lidt mættende og fiberrig-snack, så kan jeg anbefale disse.

Opskrift på sunde julekugler
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at snige bælgfrugter og andre skønne ingredienser i min familie. Derfor har jeg udviklet denne opskrift på dadelkugler med kikærter, som jeg har smagt til med de skønneste julesmage. Derfor har jeg planer om, at servere dem til jul – som en lille sundere snack, mellem de traditionelle julelækkerier.
Sundere julekugler
Ingredienser
- 1 dåse kikærter, 240 g kogte kikærter
- 200 g dadler, uden sten
- Skal af 1 appelsin
- Saft af 1 appelsin
- 100 gram valnødder
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. kardemomme
- 1/2 tsk. vaniljepulver
- 2 spsk. peanutbutter
- 3 tsk. rom aroma
Pynt
- mørk chokolade smeltet
- krymmel
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en foodprocessor.
- Blend det godt sammen.
- Sæt massen i køleskabet i 30 minutter.
- Tril derefter til 20 kugler.
- Tril kuglerne i smeltet chokolade og krymmel.
- Sæt i køleskabet og server dem helt kolde.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

