Pitachips – knasende sprøde chips af pitabrød

af Stinna
Pitachips

Pitachips – knasende sprøde chips af pitabrød og drysset med olie og krydderier. Én af de nemmeste snacks man kan lave og én af de snacks, som vi herhjemme har lavet en del gange her i ferien. Egentligt afprøvede jeg dem for første gang da jeg lavede libanesisk mad med min far og farmor, men efterfølgende har jeg lavet denne nemme variant, som jeg spiser som chips og dypper i en lækker dip.

Pita chips

Opskriften på pitachips er måske mere et tip, en det er en opskrift – det er ihvertfald én af de opskrifter, som virkelig er nem og indeholder ganske få ingredienser. Faktisk skal der blot bruges pitabrød, olie og krydderier, så er disse chips klar til en kort tur i ovnen. Spises med en god dip, fx min favoritdip haydari med bagte peberfrugter.

Opskrift på pitachips – chips lavet af pitabrød:

Pita chips

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Snack
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1 stk. pitabrød groft eller almindeligt lyst
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. et godt blandingskrydderi - fx smager Urtekrams All-round krydderi vildt godt derpå.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Klip pitabrød med en saks, så du får 8 små stykker.
  • Del herefter hvert pitabrød, så stykket deles i en over og i en under. Det gøres forsigtigt, så de ikke flækker.
  • Kom stykkerne på en bageplade.
  • Kom lidt olie på alle stykkerne, drys med salt, peber eller krydderi og sæt dem i ovnen.
  • Bages til de er gyldne - hold øje med dem, det går hurtigt.
  • Lad dem køle lidt og spis dem med en god dip til.
  • Velbekomme.

Disse pitachips kan opbevares i en lufttæt beholder, men de er allerbedst når de lige er lavet. Herhjemme spiser vi dem til dip som en skøn snack – fx som pitachips med hummus. Eller som tilbehør til grillmad eller forret til gæster. 

Hvis du ikke lige har pitabrød liggende, så kan du også lave chips af tortillapandekager – nemlig tortillachips. 

Pita chips

Pita chips Pitachips

Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere modbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.