Knasende sprøde ovnbagte kikærter

af Stinna

Sprøde kikærter

Knasende sprøde ovnbagte kikærter.

Endelig! Endelig er det lykkes mig at lave bagte kikærter, som virkelig er crispy, sprøde og knaser godt når man spiser dem. Når jeg før har lavet ovnbagte kikærter som snack har de da også været nogenlunde sprøde, men de har aldrig givet mig den der virkelig snack-fornemmelse, som disse gør. Jeg serverede de sprøde ovnbagte kikærter for Julie som skyndte sig at sige, at de ville være perfekte til et glas rødvin – så det skal jeg prøve næste gang!

Ristede kikærter

Faktisk er de overraskende nemme og det var ikke meget der skulle til for at disse kikærter virkelig blev sprøde. Faktisk var det en smule olie der gjorde forskellen. Normalt laver jeg disse Bagte kikærter med krydderier, som er gode som topping til salat. Det vil disse også være, men især som en snack er de gode. Kan I høre at jeg er begejstret? Jeg har valgt mit nye yndlingskrydderi, nemlig garam masala. Du kan bruge lige det krydderi du ønsker – men husk salt!

Bagte kikærter

Disse bagte kikærter er lavet med kikærter fra dåse, da jeg synes det var det nemmeste. Jeg tror sagtens at man kan bruge kikærter man selv udbløder og koger, men muligvis skal kogetiden ændres, da kikærter fra dåse ofte er lidt mere bløde i det.

Få opskriften på Knasende sprøde ovnbagte kikærter lige her:

Sprøde kikærter
Udskriv
4 fra 1 stemme

Knasende sprøde ovnbagte kikærter

Forb. tid2 min
Tilb. tid20 min
Ret: Snack
Køkken: Vegansk, Vegetarisk
Antal: 1 skål
Forfatter: Stinna - www.stinna.dk

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter (240g kogte kikærter)
  • 1 spsk. krydderi (Jeg har lavet dem både med garam masala, samt med paprika og spidskommen)
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1/4-1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. hvedemel (jeg har kun forsøgt med hvedemel, men måske en anden fin meltype kan bruges)

Sådan gør du

  • Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt.
  • Tænd ovnen på 200 grader - varmluft.Kom kikærter,krydderier, olivenolie og salt i en skål og bland godt.
  • Tilsæt hvedemel og bland det hele godt sammen.
  • Kom kikærterne på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen. Jeg gav dem 30-40 minutter, men de skal have til de er næsten helt sprøde og gyldne. Vend dem gerne med en ske undervejs. De bliver helt sprøde når de er taget af.
  • Spises som snack og opbevares i en lufttæt beholder, så kan de holde nogle dage - hvis de ikke er spist inden!
  • Velbekomme.

Hvis du ønsker at se flere af mine madbilleder, så er du velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg forskellige madbilleder flere gange om ugen.

7 Kommentarer

7 Kommentarer

annette 23. februar 2017 - 08:56

Hej Stinna, det ser skønt ud og det må jeg prøve…Vild med Kikærter især som falafel og humus og kan det bruges som chips også, kan det næsten ikke være bedre…

Reply
Stinna 23. februar 2017 - 09:49

Hej, jeg håber du vil kunne lide opskriften :-) Jeg er også helt vild med kikærter og elsker at eksperimentere med dem – fx som i denne snacks eller som min kikærtekage.
God dag!

Reply
Maja 6. juli 2017 - 20:32

Hej,
Hvad gør hvedemelet for dem? :-)
Jeg har lige fundet den her opskrift, laver selv ofte sprøde kikærter, men aldrig med hvedemel.

Reply
Stinna 11. juli 2017 - 08:40

De gør dem meget sprødere, end de normalt bliver for mig :-)

Reply
Krydrede edamamebønner - sojabønner med karrypasta og soyasauce 1. september 2017 - 07:00

[…] anden virkelig crunchy snack er disse sprøde kikærter, som også bages i ovnen. De er vendt i en smule mel, som gør dem knasende […]

Reply
Lea 26. april 2020 - 19:39

4 stars
Jeg ville bestemt ikke give dem 200 grader i så lang tid! Halvdelen af mine brændte på efter 10min… Så det var lidt trist! Må have en super ovn, for nåede ikke at reagere! Men jeg gav det et forsøg til! Smed dem ind på 100 grader i 30min og så fungerede det vildt godt :D Bare et tips til andre! skru ned for varmen. Normalt er det ikke et problem, så det overraskede mig)

Reply
Stinna 27. april 2020 - 08:06

Øv – ja der er forskel på ovne :-( Måske min ovn (som også er virkelig gammel) bare ikke er så god mere. Men tak for tip! :)

Reply

Tilføj en kommentar






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy