Grøn smoothie med spinat og banan

af Stinna

Frisk og sund grøn smoothie med spinat, banan, pære og ingefær. Nem opskrift på en cremet grøn smoothie fyldt med smag – klar på få minutter.

Opskrift på grøn smoothie

Herhjemme er vi vilde med grønne smoothies. Vi drikker gerne et par glas hver morgen og efter min mening, er det den bedste måde at starte morgenen på.

Denne grønne smoothie med spinat er en frisk og nem måde at få masser af grønt og frugt på. Kombinationen af spinat, banan og pære giver en naturlig sødme, mens citron og ingefær tilfører en dejlig friskhed. Vil du gerne have din smoothie ekstra mættende, så vil jeg anbefale dig at tilføje en avocado eller en håndfuld mandler.

Smoothien er hurtig at lave og kræver kun få ingredienser. Alt blendes sammen med koldt vand, indtil du får en cremet og ensartet konsistens. Du kan selv justere mængden af væske alt efter, om du ønsker en tyk eller mere drikkelig smoothie.

Server din smoothie iskold og nyd den med det samme – perfekt til både hverdag og en frisk start på dagen. Er du til de lidt sødere smoothies, kan du sagtens tilføje et par dadler.

Grøn smoothie med spinat og banan

Opskriften rækker til cirka 4 glas.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Drikke
Køkken: Vegetarisk
Servings: 4 glas
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 400 g frossent spinat
  • 2 stk. bananer
  • 1 stk. citron uden skal
  • 1 klump ingefær
  • 1 stk. pære

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser i en blender.
  • Tilføj koldt vand (prøv dig frem med mængden) til den rette konsistens du ønsker.
  • Blend det til en helt ensartet smoothie.
  • Server med det samme.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.