Bananbrød med hytteost

af Stinna

Bananbrød med hytteost er et lækkert, svampet og en smule sundere bananbrød med chokolade.

Bananbrød med hytteost

Opskrift på bananbrød med hytteost

Har du prøvet at bage med hytteost? Herhjemme er det et stort hit! Jeg bruger gerne hytteost i alverdens aftensretter, men faktisk smager hytteost også virkelig skønt i mange kager. I denne opskrift har jeg lavet et bananbrød, hvor jeg har tilsat en lille bøtte hytteost. Min lille familie opdagede det slet ikke, men spiste med velbehag.

Dette bananbrød er svampet, kompakt og virkelig lækkert. Det er ikke et luftigt og let bananbrød, men herhjemme er vi vilde med den bløde og snaskede konsistens. Drys gerne med lidt grofthakkede pistacienødder, det er både fint og smager godt til.

Bananbrød med hytteost

Forb. tid10 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 10 skiver
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 3 stk. banan
  • 3 stk. æg
  • 50 g smeltet smør, afkølet
  • 200 g hytteost (jeg bruger en med 4%)
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. salt
  • 200 g hvedemel
  • 50 g finthakkede hasselnødder
  • 1 dl mælk, fx letmælk
  • 2 spsk. honning
  • 100 g grofthakket mørk chokolade

Overtræk

  • 50 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Kom bananer, æg, smør og hytteost i en skål.
  • Pisk det godt sammen med en håndmixer, så bananerne bliver helt til mos.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (pånær chokolade) og pisk det godt sammen igen.
  • Tilsæt mørk chokolade og vend det i dejen.
  • Kom dejen i en stor rugbrødsform beklædt med bagepapir.
  • Bages midt i ovnen i cirka 40 minutter. Hold øje med den, der er forskel på ovne. Den skal være gylden og der skal ikke sidde noget fast, hvis du prikker i den med et spyd.
  • Kom mørk chokolade på og lad det smelte. Fordeles med en kniv. Lad kagen køle helt af, inden den spises.
  • 180 grader varmluft.
Bananbrød med hytteost

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.