Fyldt butternut græskar

af Stinna

_DSC0336 Fyldt butternut græskar. Jeg har fået en ny hverdags livret – fyldt butternut græskar. Min kusine inviterede mig på mad forleden aften, hvor menuen var fyldt græskar.

Jeg har nogle meget lange dage lige for tiden. Jeg er sent hjemme fra studiet, hvorefter jeg så skal hjem og læse til næste dag. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg kan lave hurtig og lækker aftensmad. Jeg er ikke typen der bare spiser en klap sammen, men derimod elsker jeg at lave lækker og sund hverdagsmad. Jeg spiser denne ret uden tilbehør, men man kan sagtens spise den til kød osv. Jeg regner med ½ græskar pr. person.

Opskrift på bagt butternut græskar (2 pers.)

1 butternut græskar (nogle kalder det butternut squash)

150g hytteost

1 løg

1 håndfuld snittet spidskål

salt, peber og paprika

Lidt cremecheese med smag.

  • Start med at tænde for ovnen.
  • Flæk græskaret på langs. Udhul det en smule med kniv og ske.
  • Snit spidskål og løg fint.
  • Bland hytteost, spidskål, krydderier og løg sammen.
  • Kom fyldet i græskaret og kom en smule cremecheese ovenpå.
  • Bag til dit græskar er mørt og lidt gyldent. (ca. 30 minutter) ved 200grader varmluft.

_DSC0295

_DSC0324

_DSC0340

16 Kommentarer

Maria 25. oktober 2013 - 09:09

aHOLD NU OP HVOR LÆKKERT!
Jeg skal så meget i Irma idag og se om de stadig har butternut til 10 kr for jeg skal SÅ meget prøve det her. Elsker elsker ELSKER butternut :-)

Tak for inspirationen Stinna og god fredag :-)

kh MAria

Reply
Stinna 25. oktober 2013 - 16:38

Det er virkelig lækkert! Skriv gerne når du har prøvet det :-)
rigtig god fredag til dig også :-) !

Reply
Amalie 27. oktober 2013 - 18:25

Min søster og jeg prøvede det i går, og hold nu op hvor var det godt. Glædede mig til det, men vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Blev meget overrasket over, hvor meget smag der faktisk er i retten.
Vi havde et ret stort græskar, så vi fik en kæmpe halv hver, så blev ALT for mæt (luksusproblem). Men tak for en god opskrift! :-)

Reply
Stinna 27. oktober 2013 - 18:41

Ej hvor skønt – dejligt at I deler min begejstring :-)

Næste gang må i vælge et mindre græskar ;-)

Reply
Rikke 30. oktober 2013 - 13:06

Jeg har fået min første vegetar livret.
Tænk at nogen gider købe fastfood, når man kan lave helt fantisk og sund mad på så kort tid.

Reply
Stinna 30. oktober 2013 - 13:45

Skønt at du kan lide opskriften :-)
Og ja – hvorfor dog købe usund og dyr fastfood, når god mad kan laves så nemt :-)

Reply
Gunhild 1. marts 2016 - 17:51

Hej Stina
det er en god ide at angive vægten på den squash, der skal bruges og om det er en øko-squash, der anvendes. Bagetiden kan variere temmeligt meget – en økosquash på ca 900 gram er betydeligt længere end 30 minutter om at blive mør.
Blandingen er god, dog vil det skabe yderligere velsmag at give løgene 10 minutter på en pande i en smule god olie, inden de blandes i kål og hytteost.
Grofthakkede valnødder og en lille smule blue cheese oven på blandingen er også en ide.

Reply
Stinna 1. marts 2016 - 18:48

Hej,
det har du ret i :-) Jeg fik det dog desværre ikke vejet til denne opskrift. Man kan altid stikke lidt i ‘kødet’ med en gaffel, for at vurdere om retten er færdig.
Hav en skøn aften!

Reply
Christina 13. oktober 2017 - 04:36

Hej stinna.
Lige et spørgsmål. Spiser man så retten med en ske og udhuler græskarret hvis man kan sige det sådan.
Hilsen Christina

Reply
Stinna 15. oktober 2017 - 13:14

Hej :-)
Vi spiste det direkte af skallen – som med bagte kartofler.

Reply
Kathrine 25. oktober 2017 - 12:56

Hvad er chessecreme

Reply
Stinna 25. oktober 2017 - 20:40

Det er flødeost :-)

Reply
Hannah 13. november 2017 - 13:45

Har været i Rema og købe ind til det i dag! Glæder mig til at prøve

Reply
Stinna 13. november 2017 - 17:25

Ej hvor godt – håber du kan lide det :-)

Reply
Elisabeth 10. januar 2023 - 12:10

Når du skriver Creemcheese, går jeg ud fra, at du mener flødeost a la Philadelphia/ Buko osv.?

Reply
Stinna 13. januar 2023 - 12:19

Ja bare neutral flødeost :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.