Cremet pasta med mascarpone, soltørrede tomater og basilikum. Denne pastaret er utrolig nem at lave og smager helt fantastisk.
Opskrift på cremet pasta med mascarpone
Elsker du også lækre cremede pastaretter? Så er denne sikkert noget for dig. Denne pastaret er nemlig med den lækreste mascarponesauce med soltørrede tomater, basilikum, hvidløg og cherrytomater. Den ser måske ikke ud af meget, men den smager virkelig skønt.
Opskriften herunder rækker til 2-3 portioner. Alt efter hvor sultne I er – og om der serveres andet til. Jeg angiver den til 2 personer, så er der evt. til frokost dagen efter.
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk, Vegetarisk
Antal: 2portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu
Ingredienser
1spsk.olivenolie
1fedhvidløg, finthakket
100gsoltørrede tomater i olie (de hakkede)
200gfriske cherrytomater, i kvarte
2håndfulde frisk basililum
250gmascarpone
salt og peber
pasta til 2 personer
Sådan gør du
Start med at komme olivenolie på en pande.
Tilsæt hvidløg, soltørrede tomater og cherrytomater. Lad det stege i 5-10 minutter under omrøring.
Tilsæt basilikum og mascarpone. Rør det godt sammen og lad det simre, til basilikum 'falder sammen'. Blend derefter saucen med en stavblender. Smag til med salt og peber.
Kog pasta efter anvisning på posen.
Vend den cremede mascarponesauce med den færdige pasta. Velbekomme.
Video af pasta i mascarponesauce
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.