6,2K
Sukkerfri risalamande. Den skønne juleklassiker kan sagtens laves i en sukkerfri variant. Jeg har nemlig forsøgt mig med denne sukkerfri risalamande, da min mor har diabetes – og den blev virkelig god.
Sukkerfri risalamande
Risalamanden er lavet med fløde og sukker er erstattet med et sødestof – en blanding mellem erythritol og stevia. Det smager virkelig godt og vi kan slet ikke smage, at den ikke er sødet med almindelig sukker. Derudover har vi lavet en sukkerfri kirsebærsauce. Begge opskrifter finder du herunder.
Sukkerfri risalamande
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 dl vand
- 1 L sødmælk
- 2,5 dl grødris
- 1/2 tsk. vaniljepulver
- 2 dl fløde
- 1 spsk. sødestof (smag til)
- 100 g mandler
Sådan gør du
- Kom vand i en gryde og bring det i krog.
- Kom ris i og lad det koge 1/2 minut.
- Tilsæt mælk og lad det koge ved middel varme under omrøring.
- Koges til det er en tyk grød.
- Kog mandler i en gryde i 5 minutter og smut dem herefter.
- Når risengrøden er kold, skal flødeskummet piskes stift.
- Tilsæt sødestof og vanille til fløden.
- Når fløden er stiv blandes 1/2 af risengrøden heri.
- Hak mandlerne groft og kom dem i.
- Smages til med sødestoffer.
Sukkerfri kirsebærsauce
Antal: 2 glas
Ingredienser
- 1 glas dessertkirsebær der er meget lidt sukker i lagen. For helt at undgå sukker, skal du bruge frosne kirsebær
- 1 dl vand
- 1/2 tsk. vanille
- 2 spsk. sødestof
- En smule Maizena opblandet i vand
Sådan gør du
- Kom kirsebær og vand i en gryde.
- Tilsæt vanille og sødestof.
- Når kirsebær er kogt bløde og noget af vandet er kogt væk, blandes Maizena med lidt vand.
- Tilsæt en smule ad gangen under omrøring, til saucen har rette konsistens.
- Spises ovenpå risalamande.
6 Kommentarer
Hej ☺ Bruger tit dine opskrifter, og er meget begejstret . Hvad hedder det sødestof I har brugt her i opskriften? ☺
Kh Charlotte
Hej :-) Mange tak! Dejligt at høre. Jeg brugte et sødemiddel indeholdende stevia. Jeg mener jeg brugte en fra et engelsk mærke, men ellers kan du evt. bruge denne https://www.viivaa.dk/sukrin-m-stevia-250-gr.html
Hej der står at halvdelen af risen grøden skal ned i fløde skummen, men hvad med den anden halvdel?
Hej, beklager mit sene svar :-) Risengrøden skal bare vendes i til du har den ønskede konsistens.
Tak for fin opskrift. Dit link til Sukrin+ er til en side der skjult binder kunden til et abonnement på 98 kr. om måneden. De lader som om man aktivt skal vælge det og alligevel siger man ja til det ved en afkrydsning i ja til handelsbetingelserne som skal krydses af for at kunne tjekke ud!
Tak- det får jeg da lige fjernet :-)