Piña Colada is

af Stinna

_DSC0333Piña Colada is – sol, sommer og is! Jeg håber ikke I allerede har fået nok af is – for det har jeg bestemt ikke. Faktisk har jeg ikke spist særlig meget is denne sommer, så da min mor havde handlet ind til is, sagde jeg ja tak.

Min mor spiser efter paleo-principperne/stenalderkost, så isen skulle nogenlunde overholde de principper. Hvis I ikke allerede ved det, så går paleo (meget kort fortalt) ud på, at spise naturlige fødevarer. Det vil sige ingen mel, sukker, tilsætningsstoffer osv., men derimod en masse grøntsager, æg, kød, nødder, kerner og sundt fedt. Jeg vil ikke tage stilling til, om de spiste is i stenalderen. Men isen er ihvertfald lækker!

Opskrift på Piña Colada is ( to små portioner)

200ml kokosmælk

150g frossen ananas (jeg brugte ananas, papaya og mango)

25-50g revet kokos

lidt vanillestang eller vanillepulver

  1. Blend kokosmælk, frugt og vanille sammen. 
  2. Herefter rører du kokos i. Hvis du ikke er så meget til kokosmel, så kan du prøve at blende dit kokos først i en minihakker.
  3. Kom isen i en skål og sæt på frys. Rør hver ½-1 time. Efter et par timer er isen færdig. Den bliver dog ikke helt hård.

_DSC0282 _DSC0285 _DSC0335   Velbekomme :-)

4 Kommentarer

Alex 4. oktober 2013 - 13:14

Ser vildt lækkert ud :)

Reply
Stinna 4. oktober 2013 - 16:12

Tak skal du have :-)

Reply
Alex 10. april 2014 - 22:59

prøvede at lave den med en kokoskreme jeg fandt på nettet. Lidt prizy men nice! Kan så meget anbefales!

Reply
Stinna 11. april 2014 - 08:24

Det lyder også lækkert! :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.