Efterårs morgen grød – grød med æble, gulerod og kanel.
Så blev det november, sådan virkelig! Det regner, blæser og er faktisk virkelig koldt. Når det bliver koldt udenfor, så elsker jeg at spise grød til morgenmad og gerne med mit yndlingskrydderi kanel. Jeg har forsøgt at lave grøden lidt sundere og mere efterårs-agtig, ved at tilsætte æble og gulerod. Det smager skønt og er især lækkert, med en klat skyr ovenpå. Jeg synes virkelig det smager skønt og skal spise det igen snarest – så herunder får I opskriften på denne skønne efterårs morgen grød – grød med æble, gulerod og kanel.
Hvis du også er helt vild med grød, så prøv denne variant: Havregrød med mandelmælk.
★ Efterårs morgen grød – grød med æble, gulerod og kanel (2 PERSONER) ★
2 dl havregryn
2 dl vand
2 dl mælk
salt
1 tsk. kanel
1 æble
1 lille gulerod
1 lille banan
toppes med skyr og kanel
Fremgangsmåde:
- Riv gulerod og æble fint.
- Kom gryn, væske og krydderier i en gryde.
- Når grøden næsten er færdig, tilsættes gulerod, banan og æble.
- Spises med en klat skyr og drysses med kanel. Smager også skønt med hakkede mandler på.
Du kan finde flere billeder af mine opskrifter på min instagram.
12 Kommentarer
Ser virkelig lækkert ud! Tror jeg skal lave det i morgen tidlig ;-) Må jeg spørge hvor du har købt den fine ske? :D
Tak skal du have :-) Skeen er en min kammerat har arvet, men jeg mener at stellet hedder ‘cohr herregård’ :-)
Det var da en fantastisk måde at få inkorporeret grøntsager til sit morgenmåltid!
Det skal prøves!
Tror du ikke også at andre nordiske frugter, som f.eks pærer kan bruges i stedet for æble?
Ja ikke :-) Det tror jeg sagtens at du kan!
Mmm, det ser altså hammerlækkert ud! :)
Ville lige høre, hvad du gør for at fange det (ikke)eksisterende lys, når du tager billeder her i disse dage, hvor lyset er taget på midlertidig ferie? :)
Mange tak :-)
Jeg forsøger mig med en flash, men jeg er dog ikke helt tilfreds med billederne. Dette billede er dog taget ved 14-tiden, hvor der stadig er lidt lys :-) Jeg ønsker mig et foto-setup, hvor jeg kan tage billeder – også om aftenen!
Det ser virkelig lækkert ud! Kunne forestille mig, det gav lidt “bid”.
Desværre bliver jeg af uransagelige årsager ofte vildt sulten resten af dagen, hvis jeg starter med gulerødder. I hvert fald rå – måske det er anderledes når de er kogt!? Ved du, om det bare er min krop, eller om der er noget faktuelt om det?
Tak :-)
Jeg oplever, at få en lidt underlig fornemmelse, hvis jeg spiser for mange rå gulerødder. Dog ved jeg ikke, om der er en sammenhæng mellem sult og gulerødder. Jeg synes dog du skal forsøge dig med denne, eller tilføje mere æble istedet for gulerødder :-) Efter en tur på google kan jeg dog læse mig til, at du ikke er den eneste der oplever sult af gulerødder :-)
Prøv også at toppe med philadelphia – så har du gulerods-kage-grød :)
Det må prøves – tak!
Super lækker morgenmad. Jeg er nu i gang med at lave chips af resten af grøden. Har krydret det med salt.
Dejligt at opskriften kan bruges :-) Og det lyder lækkert med chips af grøden.