Økologisk i Flensburg. I går var min far og jeg et smut i Flensburg, hvor vi spiste en frokost. De sidste gange jeg har været en tur i Flensburg, har jeg også været i butikken Dm. Der har de nemlig et fint udvalg af økologiske varer (desværre ikke friske varer såsom grøntsager). Så jeg plejer at fylde et par poser med lækre varer – for der er altså penge at spare.
I går lagde jeg så et billede på min instagramprofil, hvor jeg skrev, at jeg havde været på tur til Flensburg. Flere spurgte, om jeg ikke ville dette tip på bloggen og evt. skrive lidt om, hvad jeg har købt med hjem denne gang. Og selvfølgelig vil jeg det. Jeg går efter deres eget mærke, som er det i ser på billederne her. Butikken indeholder også alt muligt andet, fx makeup osv., men det har jeg ikke købt – jeg smutter altid direkte hen til øko-afdelingen.
Men i går købte jeg følgende:
- Falafelmix. Denne køber jeg hver gang. Selvom jeg elsker hjemmelavede falafler, så er jeg vild med denne nemme og gode falafelmix. Man skal blot tilsætte vand, lade dejen stå lidt og så stege dem. De smager godt og jeg elsker virkelig nemme løsninger, efter en lang dag.
- Tahin. Denne har jeg ikke prøvet før, men jeg bruger en del tahin i mit køkken og kan kun lide en lys tahin. Så jeg er lidt spændt på, om denne er god.
- Peanutbutter.
- Mørk chokolade. Billig og god til bagning fx.
- Æblecidereddike. Også én af de varer, som jeg altid har i køkkenet herhjemme. Jeg mener at jeg gav omkring 10 danske kroner for den.
- Forskellige veganske spreads/ vegansk smørepålæg. Egentligt spiser jeg næsten aldrig smørepålæg, men den med paprika smager altså vildt godt. Igen mener jeg at jeg gav ca. 10kr for den. Jeg har helt fortrudt, at jeg ikke købte nogle flere. Findes i mange varianter.
- Cashewnøddemælk. Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge det til, men det var billigt og jeg blev lidt nysgerrig.
- Riskiks med chokolade. Her tror jeg ikke rigtigt at der var så meget at spare, men jeg var lidt lækkersulten da vi handlede.
- Vegetarisk bouillonterning.
Derudover plejer jeg at købe plantemælk, forskellige slags chokolade (de har også vegansk chokolade, fx en hvid variant), forskellige slags nøddesmør og lidt andet.
Har I prøvet at være i Dm? Den ligger mange steder i Tyskland, jeg synes især den i Hamburg er god (og jeg mindes, at den har et større udvalg).
8 Kommentarer
Hvis du er på jagt efter frisk øko grønt OG mange lækre vegetariske og veganske varer i Flensborg så prøv Denn’s Biomarkt. Det er min favorit.
Tak for tippet. Jeg har prøvet Denn’s i Hamburg, men ikke i Flensburg :-)
Prøv Denn’s Biomarkt næste gang du kommer til Flensborg. Alt er økologisk, og de har også frisk grønt og frugt.
Tak det vil jeg huske. Jeg har prøvet den i Hamburg og mindes at der var mange lækre varer :-)
Måske denne butik er noget for dig. Du kan næsten ikke undgå at komme forbi den på vejen fra Danmark…..
https://www.denns-biomarkt.de/flensburg-marienallee-64/marktseite/
Hek Henrik. Tak for tippet. Jeg har ikke været i Denn’s i Flensburg, kun i Hamburg. Det må jeg huske næste gang.
Prøven også gerne Wochenmarkt ind i byen lørdag formiddag. Der er mange biogrøntstande….det er næsten som at være i Italien…
Tak Karen, det vil jeg huske :-)