Spinatboller

af Stinna
Spinatboller

Spinatboller med havregryn og groft mel. Disse lækre og nemme spinatboller bagte jeg forleden, da jeg var ved at fylde fryseren med nemme løsninger til madpakken. Jeg bager gerne boller mindst én gang om ugen, så jeg har til den kommende uges madpakker. I denne uge blev det så til disse lækre spinatboller, som passer perfekt til madpakken eller som brød til en god portion suppe.

Spinatboller – grove boller med spinat

Spinatbollerne er lavet med frossen spinat, havregryn, græskarkerner, rugmel og hvedemel. Rugmel kan skiftes ud med andre typer af groft mel. Det var bare lige rugmel, jeg havde i køkkenskabet. Bollerne bliver dejligt svampede og bløde inden i, men samtidigt er de dejligt sprøde udenpå når de er friskbagt. Jeg fryser som sagt bollerne ned når de er kølet af. Efter en tur i fryseren lader jeg dem bare tø op, eller luner dem i ovnen.

Opskriften på de grove boller med spinat kommer her:

Spinatboller

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 10 stk.
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 200 g frossen spinat jeg bruger det i kugler
  • 25 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 små tsk. salt
  • 1 tsk. sukker eller honning
  • 1 dl græskarkerner
  • 4 dl havregryn
  • 300 g hvedemel
  • 150 g groft mel jeg brugte rugmel
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  • Start med at komme spinat i en skål. Hæld kogende vand over og lad det stå, til spinat er tøet op. 
  • Kom gær i en skål. Jeg brugte min røremaskine. 
  • Hæld lunkent vand i skålen og rør rundt, så gæret opløses. Tilsæt olivenolie, salt, sukker, græskarkerner og havregryn. Rør det godt rundt.
  • Hæld vandet fra spinat, vrid det lidt og tilsæt det til skålen (skyld det evt. med koldt vand, hvis det er meget varmt). 
  • Tilsæt mel til skålen og ælt dejen godt. Gerne i ca. 10 minutter. 
  • Kom et fugtigt klæde over dejen og lad den hæve et lunt sted i 1-2 timer. 
  • Efter 1 time tændes ovnen på 250 grader (ikke varmluft). Placer en bageplade derinde. 
  • Imens ovnen varmes, er det tid til at placere bollerne på et stykke bagepapir. På en bageplade beklædt med bagepapir placeres 10 stykker dej. Dejen er klistret, så brug en ske. De skal ikke formes. 
  • Pensel bollrene med sammenpisket æg og lad bollerne hæve, til ovnen er helt varm. 
  • Træk bagepapiret med bollerne på forsigtigt over på den varme bageplade. Skru ovnens temperatur ned til 225 grader og bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 minutter. De er færdige, når de er gyldne. 
  • Velbekomme. 

Noter

Bollerne kan sagtens fryses.

Hvis du leder efter opskrifter med spinat, så kan jeg også anbefale disse:

Spinatboller

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

24 Kommentarer

Chris 21. april 2019 - 10:32

Super opskrift. Jeg tror dog ikke at man må tilsætte salt i vandet med gæret. Det bør vist tilsættes sammen med melet.

Reply
Stinna 22. april 2019 - 08:01

Hej Chris,
tak skal du have. Nej det har jeg også hørt, men de hæver fint alligevel :-)

Reply
Natasja Frimann 13. august 2023 - 16:28

Hej Stinna.

Hvor meget kogende vand skal der hældes over spinaten til at starte med?

Reply
Stinna 24. august 2023 - 08:22

Bare så det er dækket :-)

Reply
Berit Bagenfelt 30. maj 2019 - 13:00

Kan man bruge frisk spinat?

Reply
Stinna 30. maj 2019 - 16:35

Det tror jeg sagtens. Jeg har dog ikke forsøgt :-)

Reply
Katja 14. april 2020 - 09:12

5 stars
Mums! Det er en virkelig lækker opskrift., du har her! Jeg kom lidt sesam på toppen og brugte dem som brugerboller. Dog var det kæmpeboller. Så i anden omgang, lavede jeg 13 i stedet for 10. Og tilføjede lidt hasselnødder. Mums. De har fået mange rosende ord fra alle, jeg har serveret dem til. Tak for altid gode, lette og smagfulde opskrifter!

Reply
Stinna 14. april 2020 - 12:25

Tusind tak – jeg må prøve din variant. Det lyder så lækkert med både sesam og hasselnødder. Tak! :-)

Reply
Jonna møllebro 7. januar 2021 - 13:48

Hej lækker opskrift.
Hvor mange kcal tror du Ca der er pr bolle, bare Ca (:
Tusind tak

Reply
Stinna 8. januar 2021 - 10:50

Hej, mange tak :-) Det ved jeg desværre ikke.

Reply
Diana Mortensen 11. januar 2021 - 19:10

Nogen der ved hvor mange kalorier, der er i en bolle, i den opskrift hvor man laver 10 stk.

Reply
Stinna 11. januar 2021 - 19:15

Hej, det ved jeg desværre ikke :-)

Reply
Sabina 30. januar 2021 - 16:06

Super lækker opskrift! Jeg har brugt den mange gange efterhånden!

Til alle dem der spørger. Hvis man får 10 boller er der ca 280 kcal pr styk, men det kan variere lidt afhængig af ens ingredienser

Reply
Stinna 30. januar 2021 - 20:17

Hvor er det dejligt at høre, tak! :-)

Reply
Birthe juhl 10. februar 2021 - 11:18

Kan man koldhæve dem?

Reply
Stinna 10. februar 2021 - 23:01

Det har jeg desværre ikke prøvet. Men det tænker jeg godt – så skal du blot bruge mindre gær :-)

Reply
Marina 24. september 2023 - 09:53

Kan man lave dobbeltpotion (20 boller) uden det går ud over kvaliteten?

Reply
Stinna 28. september 2023 - 08:12

Hej Marina, hvordan tænker du? Du skal blot fordoble opskriften :-)

Reply
Lotte 14. maj 2024 - 18:39

Kan man bruge frisk spinat og i såfald hvor meget skal man så bruge

Reply
Stinna 16. maj 2024 - 12:15

Hej, det kan du sagtens. Jeg har desværre ikke mål på, hvor meget du skal bruge :-)

Reply
Eva 1. august 2024 - 13:33

5 stars
Hej Stinna
Jeg er i gang med bollerne , jeg har et spørgsmål angående havregryn er de finvalsede eller de grove?
Jeg har kommet de fine i , konsistens er fin nu uden mel , så bliver det spændende med resultatet :-)

Reply
Stinna 2. august 2024 - 11:03

Hej, de er fine :-)
Hvordan blev de?

Reply
Nina 17. august 2024 - 13:02

5 stars
Skøn opskrift, tusind tak! Lækre grove spinatboller med dejlig konsistens og rigtig god smag. :)

Reply
Stinna 19. august 2024 - 11:39

Ej hvor dejligt! Tak for tilbagemeldingen :-)

Reply
5 from 3 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.