Kiks med kikærtemel

af Stinna

Sprøde kiks med kikærtemel og ost. Nem opskrift på hjemmelavede kiks med god smag – perfekte til madpakken, snacks eller som tilbehør.

Opskrift på kiks med kikærtemel

Mangler du en idé til madpakken? Disse kiks med kikærtemel og ost er sprøde, smagfulde og utrolig nemme at lave. Kombinationen af kikærtemel og hvedemel giver en dej med en let nøddeagtig smag, mens den revne ost tilfører en fyldig og saltet dybde.

Dejen samles hurtigt med smør og vand og kræver kun kort æltning – præcis som en klassisk mørdej. Herefter rulles den ud og formes til kiks, som bages i ovnen, til de er gyldne og sprøde. Når de køler af, bliver de ekstra knasende.

Jeg har valgt at krydre dem med hvidløgspulver og oregano, der gør kiksene velegnede både som snack og som tilbehør til fx ost, dip eller tapas. Men du kan også nemt variere opskriften med andre krydderier.

Disse hjemmelavede kiks med kikærtemel er perfekte til madpakken, da de er nemme at tage med og holder sig sprøde i flere dage i en lufttæt beholder. De fungerer også godt som en lille snack i løbet af dagen eller som et sprødt indslag på et tapasbord.

Hvis du leder efter en nem opskrift på kiks, der både er sprøde, smagfulde og praktiske, er disse kiks med kikærtemel og ost et oplagt valg til dig.

Kiks med kikærtemel

Ret: madpakke, Snack
Køkken: Vegetarisk
Servings: 40 stk.
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1 dl kikærtemel
  • 2 dl hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • 50 g revet hård ost – fx Vesterhavsost
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk. oregano
  • 50 g smeltet smør
  • 1 dl koldt vand

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne i en skål.
  • Ælt dejen med hænderne. Du skal endelig ikke ælte for længe, men mest bare samle dejen. Som når du fx bager med mørdej.
  • Kom en smule hvedemel på et køkkenbord.
  • Rul dejen ud med en kagerulle. Tryk kiks ud med ønsket form. Har du ikke en rund for, kan du også bare skære små firkanter. Prik i dem med en gaffel.
  • Placer kiks på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bages midt i ovnen i 10-15 minutter, til de er gyldne. Hold godt øje med dem.
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på en rist. Så bliver de sprøde.
  • Når de er helt afkølede, opbevares de en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.