Chokoladeovertrukne romkugler – lyder det ikke skønt? Jeg er jo helt vild med romkugler, eller trøfler som jeg egentligt helst vil kalde dem (jeg er jo jyde). Jeg har i denne udgave valgt at trille romkuglerne i mørk chokolade og drysse dem med frysetørret hindbær og straks har man små fine romkugler, som ville være perfekte til når man får gæster.
Disse romkugler er lavet uden gluten og er sødet med dadler – og er overtrukket med mørk chokolade. En lille lækker dessert, som virkelig er nem at lave. Faktisk var de en rest af mine sundere træstammer, men orkede ikke at overtrække flere med marcipan og trillede derfor den sidste ‘dej’ i chokolade og voila! Chokoladeovertrukne trøfler.
Opskriften herunder er til hele massen, hvor jeg også brugte en del til træstammerne. Derfor får man en del flere romkugler, men det klager man vel ikke over :-)
Chokoladeovertrukne romkugler
Ingredienser
romkugle-masse:
- 100 g mandler
- 10 dadler dem fra papæske (uden sten)
- 50 g kokosmel
- 3 spsk. kakaopulver
- 3-4 tsk. romessens eller ægte rom
- ét drys salt
- 1 spsk. kokosolie
pynt:
- 90 g mørk chokolade
- frysetørrede jordbær
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne til romkuglemassen i en minihakker og blend det godt sammen. Alternativt kan mandlerne males til mel i en blender og dadlerne kan moses med en gaffel.
- Massen stilles på køl i minimum 30 minutter.
- Tril kuglerne og placer dem på en tallerken beklædt med bagepapir.
- Smelt chokolade over vandbad.
- Tril kuglerne i chokoladen.
- Drys evt. med frysetørrede jordbær. Opbevares på køl.
- Velbekomme!
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.
2 Kommentarer
Jeg har lavet dine snickerskugler i dag. Der er tre tilbage, de er jo for sygt gode. Tak for gode, inspirerende og nemme opskrifter.
Sikke en skøn kommentar – så dejligt at du kunne lide dem. Herhjemme forsvinder de også ALT for hurtigt! :-)