673
Hyldeblomstsaft med citronsaft og citronskal. Saft af hyldeblomst er den skønneste sommerdrik, som er ganske nem at lave.
Opskrift på hyldeblomstsaft
Hvem elsker ikke et glas iskoldt hyldeblomstsaft? Herhjemme er vi helt vilde med hyldeblomstsaft og især den hjemmelavede version af den lækre saftevand. Denne udgave er tilpas syrlig og sød. Jeg synes ellers ofte at hyldeblomstsaft kan blive lidt kvalmt sødt, men denne version er perfekt sød og sur.
Hyldeblomstsaft
Opskriften herunder rækker til cirka 1-1,5 L hyldeblomstsaft.
Antal: 1 portion
Ingredienser
- 2 L hyldeblomstskærme (svarer til 20-30 hyldeblomstskærme)
- 1 L koldt vand
- 500 g sukker
- 1 stk. citron (saft og skal heraf)
- 2 tsk. citronsyre
Sådan gør du
- Ryst hyldeblomsterne, så de små dyr rystes af. Klip derefter de største stilke af hyldeblomstskærmene.
- Kom vand og sukker i en gryde. Kog det op til sukkeret er helt opløst. Tilsæt derefter citronsaft, citronskal og citronsyre.
- Kom hyldeblomstskærmene i og rør det rundt, så alle skærme er dækket af vand. Lad det koge i cirka 1-2 minutter.
- Sæt låg på og lad det køle af. Sæt det derefter i køleskabet i 3-4 dage, hvor det trækker smag.
- Si derefter saften. Du kan også hælde det gennem et klæde, hvis der kommer små blomsterdele i.
- Kom saften på rengjorte flasker eller frys det ned i mindre portioner – fx i isterningebakker.