Daimsnitter med Marabou Daim. Nem opskrift på småkager med sprøde kanter, chewy midte, chokolade og karamelknas.

Opskrift på daimsnitter – lækre daim cookies

Hvis du elsker cookies med chokolade og karamel, så er de her daim-snitter helt sikkert noget for dig. De minder lidt om klassiske cookies, men formes som lange stænger, der efter bagning skæres ud på skrå til fine små snitter.

De har en dejlig sprød kant og en let chewy midte, og så er de fyldt med grofthakket Marabou med Daim, som giver masser af knas og karamelsmag. Jeg synes, de er perfekte til kaffebordet, men de er også gode at have stående i kagedåsen, når den lille lækkersult melder sig.

Det bedste ved daim-snitter er, at de er virkelig nemme at lave. Du skal ikke stå og forme en masse småkager enkeltvis. Dejen trilles blot til lange pølser, bages og skæres ud, mens den stadig er lun.

Daimsnitter

Daimsnitter

Vær den første til at bedømme!
Antal: 32 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 200 g blødt smør
  • 4 spsk. mørk sirup
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 200 g sukker
  • 325 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 stk æg
  • ½ tsk. salt
  • 150 g Marabou med Daim grofthakket

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
  2. Kom blødt smør og sukker i en skål, og pisk det lyst og cremet.
  3. Tilsæt mørk sirup, vaniljesukker og æg, og rør det godt sammen.
  4. Bland hvedemel, bagepulver og salt i en anden skål. Vend de tørre ingredienser i smørblandingen, og rør dejen sammen.
  5. Hak Marabou med Daim groft, og vend chokoladestykkerne i dejen.
  6. Del dejen i tre lige store portioner. Tril hver portion til en lang pølse, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem forsigtigt lidt flade. Jeg bagte mine to ad gangen på en bageplade.
  7. Bag daim-snitterne ved 175 grader varmluft i cirka 10-13 minutter, indtil kanterne er let gyldne. De må gerne stadig virke lidt bløde i midten, når du tager dem ud.
  8. Lad dem køle af i cirka 5 minutter på bagepladen. Skær derefter stængerne på skrå i snitter med en skarp kniv.
  9. Lad dem køle helt af. Så får de den helt rigtige konsistens med sprøde kanter og en lidt blød midte.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Mine bedste tips til daim-snitter

  • Herhjemme kan vi godt lide at de er helt sprøde i kanten og lidt bløde i midten – også kaldet chewy. Hvis du ønsker sprødere småkager, skal du give dine daim snitter et par minutter mere. Ønsker du dem endnu blødere, så tag dem ud af ovnen, mens midten stadig er en smule blød.
  • Prøv også at trykke lidt ekstra hakket Daim-chokolade ned i toppen af dejen inden bagning.
  • Skær dem, mens de stadig er lune: Så er de nemmere at skære pænt ud uden at knække.

Hvad er forskellen på daim-snitter og daim cookies?

Daim-snitter formes som lange stænger, der bages og skæres ud på skrå. Daim cookies formes typisk som individuelle kugler eller småkager. Smagen kan være meget ens, men formen og konsistensen er lidt forskellig.

Hvor længe skal daim-snitter bage?

De skal cirka bage 10-13 minutter ved 175 grader varmluft. Tag dem ud, når kanterne er let gyldne, og midten stadig virker en smule blød.

Hvorfor skal daim-snitter skæres, mens de er lune?

Når stængerne stadig er lune, er de blødere og nemmere at skære ud. Hvis de bliver helt kolde først, kan de lettere knække når du skærer i dem.

Hvordan opbevarer jeg daim-snitter?

Opbevar dem i en lufttæt kagedåse ved stuetemperatur, når de er helt afkølede. Så holder de sig bedst.

Kan jeg fryse daim-snitter?

Ja, du kan godt fryse dem. Lad dem tø op ved stuetemperatur, inden du serverer dem.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering