Kom blødt smør og sukker i en skål, og pisk det lyst og cremet.
Tilsæt mørk sirup, vaniljesukker og æg, og rør det godt sammen.
Bland hvedemel, bagepulver og salt i en anden skål. Vend de tørre ingredienser i smørblandingen, og rør dejen sammen.
Hak Marabou med Daim groft, og vend chokoladestykkerne i dejen.
Del dejen i tre lige store portioner. Tril hver portion til en lang pølse, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem forsigtigt lidt flade. Jeg bagte mine to ad gangen på en bageplade.
Bag daim-snitterne ved 175 grader varmluft i cirka 10-13 minutter, indtil kanterne er let gyldne. De må gerne stadig virke lidt bløde i midten, når du tager dem ud.
Lad dem køle af i cirka 5 minutter på bagepladen. Skær derefter stængerne på skrå i snitter med en skarp kniv.
Lad dem køle helt af. Så får de den helt rigtige konsistens med sprøde kanter og en lidt blød midte.