Konditorcreme

Konditorcreme – nem hjemmelavet vaniljecreme til kager og lagkager

En god konditorcreme er én af de cremer, jeg vender tilbage til igen og igen. Den er silkeblød, fyldt med vaniljesmag og passer perfekt i alt fra lagkager og fastelavnsboller til tærter og wienerbrød.

Jeg laver næsten altid konditorcremen dagen før, så den kan blive helt kold i køleskabet. Lige inden den skal bruges, vender jeg flødeskum i. Det giver en let, luftig og cremet vaniljecreme, som er utrolig nem at arbejde med og smager fantastisk.

Den hjemmelavede version er efter min mening langt bedre end pulvercreme. Den kræver lidt mere tid, men resultatet er hele arbejdet værd.

Konditorcreme

Vær den første til at bedømme!
Opskriften herunder rækker til en lagkage.
Antal: 1 portion

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Køl 4 timer

Ingredienser

Vaniljecreme

  • 160 g sukker
  • 1 spsk god vaniljesukker eller kornene fra 1 vaniljestang + 1 spsk sukker
  • 6 stk æggeblommer
  • 30 g majsstivelse
  • 5 dl letmælk

Vendes i dagen efter

  • dl piskefløde

Sådan gør du

  • Kom sukker, vaniljesukker, æggeblommer, majsstivelse og mælk i en gryde.
  • Varm blandingen op ved middel varme under konstant omrøring med et piskeris.
  • Bliv ved med at røre, indtil cremen tykner og bliver glat og cremet.
  • Tag gryden af varmen.
  • Hæld cremen i en skål, og læg husholdningsfilm helt ned på overfladen, så der ikke dannes skind.
  • Sæt cremen på køl, gerne natten over.
  • Når cremen er helt kold, piskes fløden til en let flødeskum.
  • Rør vaniljecremen glat, og vend forsigtigt flødeskummet i med en dejskraber.
  • Brug konditorcremen med det samme.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Den bedste konditorcreme

Konditorcreme er en klassiker i det søde køkken, og den kan bruges i et væld af kager. Kombinationen af den kogte vaniljecreme og den luftige flødeskum giver en fyldig, men samtidig let creme, som holder formen flot.

Jeg bruger den især i jordbærlagkage, fastelavnsboller, tærter og wienerbrød, men den smager også skønt sammen med friske bær.


Tips til en perfekt konditorcreme

  • Rør hele tiden under opvarmningen, så cremen ikke brænder på.
  • Lad cremen køle helt af, inden flødeskummet vendes i.
  • Dæk cremen med film helt ned på overfladen for at undgå skind.
  • Brug en god vaniljesukker eller en vaniljestang for den bedste smag.
  • Vend flødeskummet forsigtigt i, så cremen bevarer sin luftighed.
Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering