Hjemmelavede lagkagebunde, der bliver høje, luftige og svampede. Nem opskrift med få ingredienser – perfekte til jordbærlagkage, fødselsdagslagkager og festlige kager.

Lagkagebunde – luftige og nemme hjemmelavede lagkagebunde

Jeg laver næsten altid mine lagkagebunde selv. De er meget nemmere at lave, end man skulle tro, og resultatet bliver nogle lette, luftige og svampede lagkagebunde, som smager langt bedre end de færdigkøbte.

Jeg bruger rørsukker i denne opskrift, fordi det giver bundene en dejlig smag og en flot gylden farve. Mange spørger, om man kan bruge rørsukker i lagkagebunde, og det kan man sagtens. Bundene bliver stadig lette og luftige, når æg og sukker piskes godt.

Jeg bager ofte bundene et par dage i forvejen eller fylder fryseren op. Jeg lægger bagepapir mellem bundene, så de er nemme at tage op enkeltvis, når jeg skal lave lagkage.

Lagkagebunde

Lagekagebunde

Vær den første til at bedømme!
Antal: 3 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter

Ingredienser

  • 6 stk æg
  • 200 g rørsukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 120 g hvedemel
  • 120 g kartoffelmel
  • 2 tsk bagepulver

Sådan gør du

Pisk æggemassen

  • Tænd ovnen på 150 grader almindelig ovn.
  • Kom æg, rørsukker og vaniljesukker i en stor skål.
  • Pisk med en håndmixer i cirka 8 minutter, til massen er meget lys, luftig og fyldt med luft.
  • Det er denne del, der giver lagkagebundene deres lette konsistens.

Vend melet i

  • Sigt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver sammen.
  • Vend forsigtigt melblandingen i æggemassen med en dejskraber.
  • Rør så lidt som muligt, så luften bevares i dejen.

Bag lagkagen

  • Beklæd kun bunden af en springform (24-25 cm) med bagepapir.
  • Hæld dejen i formen.
  • Bag kagen midt i ovnen i cirka 45 minutter.
  • Lad kagen køle helt af.

Del bundene

  • Skær forsigtigt kagen i tre lige tykke lag med en skarp brødkniv.
  • Bundene er meget luftige og derfor lidt skrøbelige.
  • Jeg lægger ofte et stykke bagepapir ovenpå, når jeg løfter dem, så de ikke knækker.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Kan lagkagebundene fryses?

Ja, og det gør jeg næsten altid. Læg et stykke bagepapir mellem hver lagkagebund, inden de fryses. Så er de nemme at skille ad igen, når de skal bruges. Du kan enten fryse bundene samlet eller hver for sig i en frysepose eller lufttæt beholder. Det gør det utrolig nemt at være i god tid med lagkagen.


Tips til luftige lagkagebunde

  • Pisk æg og sukker længe – det er hemmeligheden bag luftige bunde.
  • Vend melet forsigtigt i dejen.
  • Lad kagen køle helt af inden udskæring.
  • Brug en lang brødkniv med savtakker.
  • Frys gerne bundene ned i god tid.

Kan man bruge rørsukker i lagkagebunde?

Ja, sagtens. Rørsukker giver en let karamelliseret smag og en flot gylden farve. Bundene bliver stadig luftige, når æg og sukker piskes godt.

Hvorfor bruger man kartoffelmel i lagkagebunde?

Kartoffelmel gør bundene ekstra lette, fine og svampede. Sammen med hvedemel giver det en klassisk lagkagebund med en luftig krumme.

Hvordan skærer man lagkagebunde ud?

Vent altid, til kagen er helt afkølet. Brug en lang, skarp brødkniv med savtakker, og skær forsigtigt i rolige bevægelser.

Kan lagkagebunde fryses?

Ja. Læg bagepapir mellem bundene, så de ikke fryser sammen. De kan fryses i flere måneder og tøs nemt op ved stuetemperatur.

Hvor lang tid før kan man bage lagkagebundene?

Du kan bage dem 1-2 dage før, de skal bruges, eller fryse dem flere uger i forvejen.

Hvorfor falder mine lagkagebunde sammen?

Det skyldes ofte, at æggemassen ikke er pisket længe nok, eller at dejen er rørt for kraftigt, efter melet er tilsat.

Kan man bage lagkagebundene dagen før?

Ja, det er faktisk en fordel. Bundene er ofte nemmere at skære pænt ud, når de har fået lov til at hvile til dagen efter.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering