Madpakke cookies

af Stinna

Madpakke cookies er små, lidt sundere cookies med banan, æg, havregryn og smør. De er gode til den lille sult eller til madpakken.

Opskrift på madpakke cookies

Elsker dine børn også en lille sød snack? Så prøv disse cookies. De er lynhurtige at lave og de små kan sagtens være med til at lave dem. De er gode som en lille snack eller en del af madpakken. De er ikke sprøde, men minder mest om en blanding af cookies og muffins. Undlad chokolade og vaniljepulver, hvis de skal være helt uden tilsat sukker.

Madpakke cookies

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 11 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 50 g havregryn
  • 50 g smeltet smør
  • 1 stk. æg
  • 2 stk. små bananer (100 gram)
  • 30 g mørk chokolade, grofthakket
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 tsk. kakaopulver

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  • Mos bananer med en gaffel. Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt rundt.
  • Lav 11 små klatter med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bages 15-20 minutter, til de er let gyldne. De bliver ikke sprøde, men faste. Lad dem køle helt af inden de spises.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

2 Kommentarer

Anita 4. februar 2025 - 14:51

5 stars
De smager godt! Opbevares de bedst på køl eller ved stuetemperatur?

Reply
Stinna 4. februar 2025 - 18:58

Hvor dejligt! Jeg opbevarer dem på køl :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.