Asiatisk bowl med kikærter er en nem og smagfuld asiatisk salat. I denne salatbowl har jeg tilsat stegte kikærter, edamamebønner, spidskål og en skøn dressing.

Opskrift på asiatisk bowl med kikærter
Herunder får du opskriften på den lækreste asiatiske salat i skål med stegte kikærter, edamamebønner, spidskål, gulerødder, agurk, koriander og sesamfrø. Salaten er utrolig nem at lave og serveres med en skøn dressing lavet af mayonnaise, soyasauce og sød chilisauce. Hvis I er meget sultne, vil jeg anbefale at koge ris og komme i også. Hvis du har syltede rødløg i køleskabet, vil disse også passe perfekt dertil.
Asiatisk bowl med kikærter
Ingredienser
Stegte kikærter
- 2 dåser kikærter, 460 g kogte kikærter
- 4 spsk. soyasauce
- 1 tsk. sesamolie
- 2 x 2 cm ingefær, fintrevet
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk. limesaft
- 1 tsk. brun farin
Salat
- 1/2 stk. spidskål
- 200 g edamamebønner uden bælg 200
- 1 stængel forårsløg, fintskåret
- 1 stk. agurk, tynde skiver
- 4 stk. gulerødder, tynde skiver
Mayo-dressing
- 2 spsk. mayonnaise
- 2 tsk. soyasauce
- 1 tsk. sød chilisauce
Servering
- Sesamfrø
- Frisk koriander
Sådan gør du
- Stegte kikærter
- Start med at lave kikærterne. Skyl kikærterne og kom dem i en gryde.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og lad kikærterne stege, til de er blevet gyldne. Tag dem af blusset.
- Salat
- Snit grøntsagerne og kom det i en skål. Hæld limesaft og lidt salt over.
- Mayo-dressing
- Rør ingredienserne sammen til dressingen. Smag til med soyasauce.
- Server salaten som bowls med alle elementer i. Drys med sesamfrø og frisk koriander.
Opskrift på asiatisk salat
Hvis du også elsker asiatisk mad, vil du sikkert også kunne lide asiatiske salater. Prøv fx også asiatisk nudelsalat og asiatisk kålsalat.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.