Quinoasalat med soyaristede kikærter og peanutbutterdressing

af Stinna

quinoasalat

Lækker quinoasalat med peanutbutterdressing og soyaristede kikærter. Salaten består af nogle af mine yndlings ingredienser, nemlig soya og peanutbutter. Sammen med broccoli og quinoa giver det en skøn salat, som har en masse smag og mætter godt!

Det er ikke første gang jeg lavet salater og retter med broccoli og peanutbutterdressing, men det er simpelthen en virkelig god kombination. Prøv fx  Stegte broccoli med peanut-sauce og Broccolisalat med peanut-dressing – de er begge gode!

Nu vil jeg bruge min aften på at slappe af. Efter en weekend med en masse madlavning, har jeg lidt forskellige opskrifter til jer, som jeg skal have skrevet ned. Derudover skal jeg have set på de billeder, som jeg i weekenden fik taget af en lækker citron-mousse kage og små chokolademousse desserter – glæd jer!

quinoasalat

Salaten passer til to personer til aftensmad, med en lille rest til frokost. Du kan selvfølgelig komme lige de grøntsager i du vil, så du får ryddet op i køleskabet.

★ QUINOASALAT MED PEANUTBUTTERDRESSING (2 PERSONER)★

150g quinoa (jeg brugte en blanding af rød, hvid og sort )

1 broccoli

1 lille løg

soyaristede kikærter:

1 dåse kikærter / 240g kogte kikærter

2 spsk soyasauce

dressing:

1 spsk peanutbutter

1 spsk olie (gerne en smagsneutral)

lidt salt

1 tsk citronsaft

2-3 spsk vand

1 fed hvidløg

koriander til topping

Fremgangsmåde:

  1. Kog quinoa som anvist på pakken. 
  2. Imens laves salaten. 
  3. Hak broccoli småt og hak løg fint.
  4. Dressingen laves ved at blende peanutbutter, vand, olie, salt, hvidløg og citronsaft. 
  5. Dressingen hældes over salaten og blandes godt.
  6. Kikærterne steges på en varm pande, eventuelt i lidt olie. Når de er gyldne tilsættes soyasauce og steges, til der ikke er mere soyasauce på panden.
  7. Når quinoa er kølet af (kom det evt i en si og under den kolde hane), tilsættes det til salaten, som blandes godt.
  8. Salaten toppes med kikærter og frisk koriander.
  9. Velbekomme!

quinoasalat quinoasalat quinoasalat

Print Friendly, PDF & Email
3 Kommentarer

3 Kommentarer

Camilla 28. september 2016 - 08:55

Haps det ser virkelig lækkert ud!!

Reply
Stinna 29. september 2016 - 18:47

Tak – det var også lækkert :-)

Reply
Stinna 6. oktober 2016 - 11:21

Mange tak skal du have :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.