Quinoagryde med kartofler

af Stinna

Quinoagryde med kartofler, fløde og krydderier. Denne vegetariske gryderet smager fantastisk og er nem at lave. Server den med lækkert brød og creme fraiche til.

Quinoagryde

Vegetarisk quinoagryde

Denne lækre vegetarret er med quinoa, tomatpure, kartofler, krydderier og fløde. Den er nem at lave og passer perfekt til en kold efterårsdag. Herhjemme spises den med hvidløgssnurrer til – men du kan også sagtens servere den med fx pasta eller ris til.

Quinoagryde

Opskriften på quinoagryde rækker til 3-4 portioner, alt efter om der serveres brød til.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna
4.34 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. porre
  • olie til stegning
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. kanel
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • 140 g tomatpure
  • 7-8 dl vand
  • 400 g kartofler (med skræl)
  • 100 g quinoa
  • 1 dl fløde
  • 1/2-1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Kom olie i en stor gryde eller pande. Hak løg, hvidløg og porre. Steg i 1 minut under omrøring.
  • Tilsæt spidskommen, kanel og karrypasta. Tilsæt derefter tomatpuré og vand.
  • Skær kartoflerne i tern. Skyl quinoa i koldt vand og tilsæt til panden.
  • Tilsæt salt og lad gryderetten koge i 30-40 minutter, til kartofler og quinoa er møre. Tilsæt evt. mere vand undervejs.
  • Når retten er færdig, tilsættes fløde og koges hurtigt op.
  • Serveres med creme fraiche og hvidløgssnurrer. Velbekomme.

Opskrifter med quinoa

Hvis du har en pose quinoa stående i køkkenskabet, så vil jeg anbefale dig også at prøve: Quinoafrikadeller – vegetariske deller med quinoa og feta. Disse lækre vegetarfrikadeller med quinoa smager skønt og har en virkelig god konsistens. Prøv også gerne quinoasalat med persille, blåbær og feta.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

4 Kommentarer

Susanne 7. oktober 2021 - 19:29

3 stars
God, nem og billig ret.

Reply
Stinna 8. oktober 2021 - 08:17

Tak skal du have :-)

Reply
Frida 12. februar 2024 - 19:24

5 stars
Virkelig lækker ret! Jeg serverede den med dine grove naanbrød og en raita blot med agurk. Tak for inspirationen og for dine dejlige og smagfulde opskrifter generelt.

Reply
Stinna 16. februar 2024 - 12:45

Så dejligt at opskriften kunne bruges. Tusind tak :-)

Reply
4.34 from 3 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.