Nektarinsalat med feta og tomat. Smuk og skøn nektarinsalat med perlespelt, tomat, grønne bønner, feta og en skøn dressing. Salaten her fik vi som tilbehør til aftensmaden i sidste uge, hvor menuen stod på skønne veggiedeller.
Nektarinsalat med feta
Salaten er som sagt med nektariner og feta. Det er en ægte sommersalat, som herhjemme spises sammen med quinoafrikadeller. Quinoafrikadellerne er de bedste veggiedeller, jeg nogensinde har lavet. Men salaten her blev også virkelig skøn, den smager dejligt frisk og jeg er vild med de forskellige konsistenser er er i salaten – det bløde feta, perlespelt med noget bid, knasende græskarkerner og de sprøde løg.
Men nu til opskriften på salat med nektarin og feta.
Salaten herunder rækker til to personer, når der blot spises nogle veggiedeller eller noget kød til. Hos andre familier kan det være at den rækker til fire – det er altid virkelig svært med mængder på en salat. Men der blev til den portion på billedet.
Nektarinsalat med feta og tomat
Ingredienser
Salat
- 100 g perlespelt
- 1 stk. rødløg
- 100 g grønne bønner (helst friske, men frosne kan også bruges)
- 2 stk. nektariner
- 10 stk. cherrytomater
Dressing
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. citronsaft
- salt og peber
- frisk mynte, finthakket (kan undlades eller erstattes med bredbladet persille)
Topping
- feta eller salatost
- ristede græskarkerner
Sådan gør du
- Start med at koge perlespelt i letsaltet vand til de er møre.
- Imens skæres rødløg i ringe (eller snittes fint). Kom dem i en skål eller på et salatfad.
- Bønnerne overhældes med kogende vand (også hvis de er friske, så skal de kort i kogende vand). Hæld derefter koldt vand over dem og lad dem dryppe lidt af. Skær dem i mindre stykker og tilsæt dem i skålen.
- Skær nektariner i både og cherrytomater i halve. Bland det i salaten (gem lidt nektarinstykker til pynt).
- Når perlespelt er kogt færdigt, skylles det i koldt vand og dryppes lidt af. Bland det i salaten.
- Dressingen blandes sammen i en skål og hældes over salaten. Bland det hele rundt.
- Salaten serveres med feta på toppen og ristede græskarkerner.
- Velbekomme.
Forslag til tilbehør: Quinoafrikadeller og den nemmeste dressing.
Andre tomatsalater: