5,7K
Mhh. Hvis du også er vild med græskar, så skal du prøve denne lækre salat. Nu er det græskar-sæson og derfor prøver jeg altid nye retter med græskar. En salat med græskar virker måske en smule underligt, men det fungerer virkelig godt. Jeg har valgt at bruge hokkaido græskar, som er en smule sød i smagen. Derfor har jeg til salaten tilsat soya-ristede solsikkekerner.
★ GRÆSKAR SALAT ★
½ hokkaido græskar
1 håndfuld bredbladet persille
2 snack peberfrugter
2 forårsløg
1-2 spsk olie
2 spsk citron
1 dåse kikærter
1 tsk paprika
olie til stegning
1 dl solsikkekerner
2 spsk soya
- Kom solsikkekerner på en varm pande med lidt olie.
- Steg dem dem til de er gyldne.
- Kom soya ved og lad det koge ind. Tag solsikkekernerne af og lad dem køle af.
- Riv græskar. Mit er revet på maskine, derfor er de revet groft.
- Hak løg, peberfrugt og bredbladet persille og kom det i skålen med græskar.
- Hæld olie og citron over og bland det godt sammen.
- Steg kikærter gyldne i olie, salt og paprika.
- Bland kikærterne i salaten og drys med de soyaristede solsikkekerner.
16 Kommentarer
Du er så GO’! :-D
Tak søde Christine :-) Mums den er også god til madpakken!
Ser virkelig lækkert ud, det skal jeg helt sikkert prøve at lave :)
// Sarah
Mange tak! :-)
Græskarråkost! Genialt! Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det før! Det må prøve!
Tak for i spriationen Stinna (:
Kh maria
Tak skal du have :-) Jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg ikke har lavet det noget før! Håber du bliver ligeså vild med det, som jeg er!
Hvor ser det skønt ud!
Vil lave det i morgen – dog med græskarkerner i stedet for solsikkekerner :-)
Tak for inspirationen
God idé med græskarkerner! Det vil jeg prøve næste gang :-)
Hvor ser alle dine opskrifter dog lækre ud, dem må jeg virkelig prøve!! Rigtig fed og inspirerende blog du har :-)
Amalie, sundesager.dk
Mange tak skal du have, sikke en sød kommentar :-)
Det ser helt vildt lækkert ud, så i dag er Hokkaido for første gang endt i min indkøbskurv. Græskar er egentlig ikke noget som har været kendt i mit køkken, men den første ret jeg lavede her fra Stinna.dk var butternut med hytteost og dem skal jeg til at lave igen, for de er vildt gode, så mon ikke jeg også bliver vild med salaten. Hvad synes du jeg skal lave med den anden halve Hokkaido?
Hej Rikke!
Jeg håber du bliver ligeså vild med salaten, som jeg er! Retten med butternut er også meget lækker, tak for påmindelsen.
Jeg er ret vild med bagt hokkaido, som så moses efterfølgende med en klat smør eller måske noget creme fraise – det smager så skønt.
Ellers så har jeg en speltotto med græskar her: https://stinna.dk/aftensmad/speltotto-med-graeskar.html
Skriv gerne hvis du får det afprøvet :-)
Tak for tip – jeg synes den bagte mos med en klat smør lyder lækkert :0)
Jeg håber du kan lide det! :-)
Så fik jeg prøvet at lave denne salat. Jeg havde lavet den som tilbehør, men tror den egner sig bedst som en ret for sig selv, da den er meget fyldig med kikærterne. Så jeg vil glæde mig til at spise den til frokost i morgen. Den smager nemlig rigtig godt. Ville aldrig selv have fundet på at spise rå græskar :0)
Ja den er utrolig fyldig, tak for din kommentar og dejligt at du kan lide salaten :-)