Broccolisalat med æble og græsk yoghurt

af Stinna
Broccolisalat med æble og græsk yoghurt

Broccolisalat med æble og græsk yoghurt. Her i sommerferien har jeg fået afprøvet en masse nye opskrifter på salater. Som I måske ved, så synes jeg at mange salater er utrolig kedelige at spise. I ved dem, hvor der blot er salatblade, ingen dressing eller intet sprødt topping.

Broccolisalat med æble

Da vi var i kolonihave for et par uger siden, fik jeg afprøvet en masse forskellige opskrifter på skønne sommersalater og denne opskrift er én af dem. Salaten består af broccoli, æbler, agurk, feta, knasende sprøde mandler og så er det hele vendt i en skøn dressing af græsk yoghurt med hvidløg og mynte.

Den cremede dressing passer perfekt til den sprøde broccoli og så er jeg vild med smagen af frisk mynte. Hvis du ikke er til mynte, så kan det skiftes ud med bredbladet persille. Men jeg vil anbefale at prøve med mynte. Det giver en virkelig skøn smag til denne salat.

Sund broccolisalat

Jeg synes det er vildt svært at angive antal personer på en salat. Vi spiste salaten to personer til frokost, hvor der var en lille rest tilbage. Hvis det er til aftensmad og salaten blot fungerer som tilbehør, så vil jeg sige at der er til fire personer. Hvis du ender med en for stor portion, så kan resterne sagtens spises dagen efter. Eller måske komme med i madpakken og spises til frokost, sammen med nogle veggiedeller eller falafler.

Nu til opskriften på den lækre vegetarisk broccolisalat med æble og græsk yoghurt:

Broccolisalat med æble og græsk yoghurt

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna
4.60 fra 5 stemmer

Ingredienser

Salat:

  • 1 dl perlebyg ukogt (eller perlespelt eller andet)
  • 1 broccoli
  • 1/2 løg
  • 3 små æbler

Dressing:

  • 1,5 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg finthakket
  • 1 håndfuld frisk mynte finthakket
  • salt
  • peber
  • 1 spsk. citronsaft

Topping:

  • 1 håndfuld mandler
  • fetaost / salatost
  • evt. friske bær

Sådan gør du

  • Kog perlebyg efter anvisning på pakken i letsaltet vand.
  • Imens skæres broccoli i mindre stykker og kommes i en skål/fad.
  • Snit løget fint og tilsæt til skålen. Skær æblet i små tern og tilsæt også til skålen.
  • Kom mandler på en pande og rist dem til de er gyldne.
  • Imens laves dressingen, ved at røre alle ingredienserne sammen i en skål. Smag til med salt.
  • Når perlebyg er færdigt, skylles det med koldt vand, til det er helt koldt.
  • Kom det over i salatskålen og hæld dressingen over. Vend det godt rundt.
  • Top salaten med de ristede mandler, feta og evt. lidt friske bær.
  • Velbekomme.

Noter

Hvis du ikke er til mynte, så kan det skiftes ud med bredbladet persille. Men jeg vil anbefale at prøve med mynte.
Broccolisalat med æble og græsk yoghurt

Hvis du er på udkig efter lækre salater, så er disse måske også et bud:

Broccolisalat med æble og græsk yoghurt Broccolisalat med æble og græsk yoghurt

Hvis du vil se flere af mine madbilleder, så kig gerne forbi min instagramprofil også. Her deler jeg endnu flere madbilleder.

16 Kommentarer

Jannie // Guapizimo 12. august 2018 - 18:31

Jeg er så dårlig til at få spist ordentligt her i varme Spanien, men den salat lyder virkelig lækker og jeg skal helt sikkert prøve opskriften.

Reply
Stinna 13. august 2018 - 09:34

Ja det kan være svært at spise i den varme, men så er en salat altid et godt bud :-)

Reply
Bethina 17. august 2019 - 20:20

5 stars
Rigtig lækkert, dog vil jeg en anden gang udelukke mynten – bryder mig ikke om smagen

Reply
Stinna 18. august 2019 - 09:38

Dejligt at høre :-) Ja mynte er en af de krydderurter som man enten er vild med eller ikke kan lide. Men måske den kan byttes ud med bredbladet persille?

Reply
Kurt Preben Hansen 14. april 2019 - 19:05

Superlækker salat Stinna.
Tak

Reply
Stinna 15. april 2019 - 18:49

Kære Kurt, mange tak skal du have. Dejligt at du kunne lide den.

Reply
Joan Sørensen 50485453 2. oktober 2020 - 11:24

Bliver æblerne brune hvis man laver salaten i forvejen ?

Reply
Stinna 3. oktober 2020 - 09:25

Du kan vende dem i lidt citronsaft, så bør de ikke blive brune :-)

Reply
Hanneloa 17. oktober 2020 - 08:15

5 stars
Super lækker salat – og endnu bedre dagen efter, hvor mynte smagen var kraftigere. Jeg tilføjede blot en håndfuld tørrede tranebær, ellers fulgte jeg opskriften. En salat jeg vil lave i gen!

Reply
Stinna 18. oktober 2020 - 11:02

Så dejligt at høre, mange tak :-)

Reply
Hanne Marie Hørlyk 11. januar 2021 - 17:58

5 stars
Det er virkeligt en dejlig ret. Vi er ikke vegetarer, men har valgt at leve overvejende vegetarisk pga. klimaet. Det er fedt, at kunne følge dine madplaner og vild dejligt med sådan en let ret oven på julens tunge mad.

Reply
Stinna 11. januar 2021 - 19:15

Tusind tak. Dejligt at I kan lide salaten :-)

Reply
Pia 21. marts 2021 - 08:51

4 stars
Super lækker og frisk. Det er ikke sidste gang jeg vil bruge den dejlige opskrift.

Reply
Stinna 21. marts 2021 - 09:20

Dejligt at opskriften kunne bruges :-)

Reply
Pia Fischer 4. april 2021 - 07:33

4 stars
Meget lækker frisk salat. Det er ikke sidste gang jeg laver den.

Reply
Stinna 4. april 2021 - 08:30

Dejligt at du kan lide opskriften :-)

Reply
4.60 from 5 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.