Snobrød

af Stinna

Snobrød er noget af det mest simple bagværk og samtidig utrolig hyggeligt. Her finder du min opskrift på en lækker snobrødsdej, som er virkelig nem at lave.

Opskrift på nemme snobrød

Leder du efter en nem og simpel snobrødsdej? Så vil jeg anbefale denne. Den kræver ganske få ingredienser, men smager alligevel virkelig skønt efter en tur over bålet. Herhjemme spiser vi dem gerne med ketchup eller nutella til. Men skal det være ekstra lækkert, så prøv gerne de lækreste kanelsnegle-snobrød.

Snobrød

Opskriften herunder rækker til 6-8 stk., alt efter hvor store de laves.
Hævetid1 time
Ret: Bagværk
Antal: 6 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Redskaber

  • Snobrødspinde

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 dl mælk (fx letmælk), lillefingervarmt
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 420 g hvedemel

Sådan gør du

  • Opløs gær i mælken.
  • Tilføj salt, sukker og hvedemel. Ælt det grundigt sammen. Brug gerne en røremaskine og lad det køre i cirka 8 minutter.
  • Kom dejen i en beholder med låg. Lad det hæve i 1 time.
  • Del dejen i 6-8 stykker. Tril hver dejkugle til en lang pølse og form den på en snobrødspind.
  • Bages i cirka 10 minutter, til det er gennembagt og gyldent.
  • Server med ønsket tilbehør – fx Nutella eller ketchup. Velbekomme.

Tips til snobrød

  • Du kan sagtens finde pinde i naturen til snobrød. Men herhjemme har vi købt snobrødspinde med metalspids og vi synes, at det gør det hele meget nemmere.
  • Husk at holde snobrødet et stykke over bålet. Faktisk bliver snobrødet bedst, hvis du bager det når der kun er gløder tilbage i bålet.
  • Hav forskelligt dyppelse klart til snobrødet. Prøv fx med pesto, ketchup, nutella eller marmelade.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.