Pitachips – knasende sprøde chips af pitabrød

af Stinna

Pitachips – knasende sprøde chips af pitabrød og drysset med olie og krydderier. Én af de nemmeste snacks man kan lave og én af de snacks, som vi herhjemme har lavet en del gange her i ferien. Egentligt afprøvede jeg dem for første gang da jeg lavede libanesisk mad med min far og farmor, men efterfølgende har jeg lavet denne nemme variant, som jeg spiser som chips og dypper i en lækker dip.

Opskriften her er måske mere et tip, en det er en opskrift – det er ihvertfald én af de opskrifter, som virkelig er nem og indeholder ganske få ingredienser. Faktisk skal der blot bruges pitabrød, olie og krydderier, så er disse chips klar til en kort tur i ovnen. Spises med en god dip, fx Linsedip – dip med røde linser eller Rødbedehummus.

PITACHIPS – KNASENDE SPRØDE CHIPS AF PITABRØD (1 BAGEPLADE)

  • 1 pitabrød (groft eller almindeligt lyst)
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. et godt blandingskrydderi – fx smager Urtekrams All-round krydderi vildt godt derpå.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Klip pitabrød med en saks, så du får 8 små stykker.
  3. Del herefter hvert pitabrød, så stykket deles i en over og i en under. Det gøres forsigtigt, så de ikke flækker.
  4. Kom stykkerne på en bageplade.
  5. Kom lidt olie på alle stykkerne, drys med salt, peber eller krydderi og sæt dem i ovnen.
  6. Bages til de er gyldne – hold øje med dem, det går hurtigt.
  7. Lad dem køle lidt og spis dem med en god dip til.
  8. Velbekomme.

Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.