Rugbrødsromkugler er lækre romkugler med en rest rugbrød og dadler. Så har du lidt rugbrødsrester liggende, som du ikke ved hvad du skal bruge til? Så tryl dem om til romkugler!

Opskrift på rugbrødsromkugler
Herhjemme elsker vi romkugler! Og meget gerne de lidt sundere af slagsen med dadler. I denne opskrift er romkuglerne lavet af rugbrød, dadler, hindbærmarmelade, kakao og romessens. Det hele kommes i en foodprocessor og trilles derefter i krymmel. Så er der lækre rugbrødstrøfler til den lille sult eller madpakken.
Rugbrødsromkugler
Ingredienser
- 200 g dadler, bløde uden sten
- 200 g rugbrød
- 3-4 spsk. hindbærmarmelade
- 4 spsk. kakaopulver
- 1-2 spsk. romessens
- Krymmel
Sådan gør du
- Kom dadler og rugbrød i en foodprocessor.
- Hak det helt fint.
- Tilføj de øvrige ingredienser og blend det godt sammen. Smag til med romessens.
- Sæt massen på køl i cirka 20 minutter.
- Tril derefter til romkugler (cirka 15 stk.) og tril dem derefter i krymmel.
- Opbevares i køleskabet.
Noter

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

