Pandekager med linser

af Stinna
Pandekager med linser

Pandekager med linser. Disse små, søde og lækre pandekager er lavet af røde linser, æg, mel, kanel og mælk. Linser er måske en lidt atypisk ingrediens i pandekager, men det fungerede så godt, at jeg gerne vil dele opskriften med jer.

Sundere pandekager

Jeg elsker pandekager og har derfor også delt en del forskellige opskrifter på pandekager. Men jeg elsker også at eksperimentere med pandekagedej og særligt synes jeg det er lidt sjovt, hvordan pandekager kan gøres en smule sundere. Disse pandekager er tilsat røde linser, som bidrager med ekstra proteiner, fylde og så fungerer de virkelig godt i de små pandekager. Så hvis du har en pose røde linser stående i skabet du ikke helt ved hvad du skal bruge til, så vil jeg anbefale dig disse lækre pandekager.

Opskriften rækker til to-tre personer. Herhjemme spiste vi pandekagerne med hjemmelavet nutella til, samt en klat yoghurt – og selvfølgelig en god kop kaffe.

Pandekager med linser

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Bagværk, Morgenmad
Køkken: Sundere søde sager, Vegetarisk
Servings: 12 stk.
Author: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1 dl røde linser (målt inden de koges)
  • 3 stk. æg
  • 1 dl havremælk eller en anden type mælk
  • 50 g hvedemel
  • 1/2 spsk. honning
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 drys salt

Sådan gør du

  • Start med at koge de røde linser til de er møre, cirka 10-15 minutter. Lad dem derefter køle af og dryppe helt af.
  • Kom de afkølede røde linser og resten af ingredienserne i en blender. Blend til dejen er helt ensartet.
  • Steg pandekagerne ved middel varme i smør. De skal være gyldne på begge sider.
  • Velbekomme.

Hvis du også er vild med pandekager, så er disse opskrifter måske også noget for dig:

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

4 Kommentarer

Mette 17. januar 2025 - 16:19

Mon det vil fungere at forberede dejen og tilberede dagen efter?

Tak for opskriften :)

Reply
Stinna 20. januar 2025 - 20:31

Hej, det har jeg desværre ikke forsøgt med denne opskrift :-)

Reply
Betina 26. januar 2025 - 09:32

5 stars
Fanatiske, både med grønt tilbehør – eller syltetøj på ❤️

Reply
Stinna 27. januar 2025 - 09:39

Øj hvor skønt! Tusind tak :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.