Bagte kartofler

Bagekartofler med cremet fyld af smør, græsk yoghurt og purløg. En nem opskrift på bagte kartofler, der passer perfekt til aftensmad.

Opskrift på bagte kartofler med cremet fyld

Alle kender bagte kartofler. Da jeg var lille, syntes jeg ofte, at bagte kartofler blev serveret ved lidt festlige lejligheder – gerne med kryddersmør, der smeltede ned i den varme kartoffel.

Denne opskrift er egentlig min mands. Han lavede den til mig for mange år siden, da vi var nye kærester, og siden er den blevet en af de retter, vi vender tilbage til herhjemme. Der er ikke noget vildt eller kompliceret over den, men den smager virkelig godt.

Kartoflerne bages i ovnen med olivenolie og salt, indtil de er møre indeni og har fået en lækker, bagt overflade. Derefter blandes kartoffelfyldet med smør, græsk yoghurt, purløg, salt og peber, inden det kommes tilbage i kartoflerne.

Herhjemme er bagekartoflerne gået fra at være noget, jeg forbandt med særlige lejligheder, til at være en nem hverdagsret. Jeg synes, de er skønne, som de er, men de kan også serveres som tilbehør til aftensmaden.

bagte kartofler

Bagekartofler med fyld

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 4 stk bagekartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt

Fyldet

  • 1 spsk. smør
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2 spsk. finthakket purløg
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Vask kartoflerne grundigt, og tør dem med et viskestykke. De skal ikke skrælles.
  2. Læg kartoflerne i et ovnfast fad. Skær et dybt kryds i toppen af hver kartoffel. Skær næsten hele vejen ned, men pas på, at du ikke skærer kartoflerne helt igennem.
  3. Pensl kartoflerne med olivenolie, og drys med salt.
  4. Bag kartoflerne ved 200 grader varmluft i cirka 1-1½ time. Bagetiden afhænger af kartoflernes størrelse. De skal være helt møre indeni, så mærk efter med en lille kniv.
  5. Lad kartoflerne køle lidt af, så du kan håndtere dem. Åbn dem forsigtigt ved krydset, og skrab forsigtigt kartoffelkødet ud i en skål. Pas på, at skallen ikke går i stykker.
  6. Mos kartoffelkødet med en gaffel, og bland det med smør, græsk yoghurt og finthakket purløg. Smag fyldet til med salt og friskkværnet peber.
  7. Fordel fyldet i kartoffelskallerne igen, og server straks, mens kartoflerne stadig er lune.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Tips til bagekartofler

Sådan får du møre bagekartofler

Bagetiden afhænger meget af kartoflernes størrelse. Store bagekartofler kan sagtens tage halvanden time, før de er helt møre. Stik en lille kniv ind i midten for at tjekke, om de er færdige.

Derfor skal kartoflerne ikke skrælles

Skallen holder sammen på kartoflen, når du skraber fyldet ud og kommer det tilbage. Den bliver også lækker under bagningen, især når den pensles med olivenolie og drysses med salt.

Smag fyldet godt til

Fyldet er enkelt, så salt og peber gør en stor forskel. Smag det til, inden du fylder kartoflerne igen. Du kan også justere mængden af græsk yoghurt, hvis du ønsker en mere cremet konsistens.

Hvad kan man servere til bagekartofler?

De fyldte bagekartofler kan sagtens spises som et enkelt måltid, men de passer også godt som tilbehør til en salat, grøntsager eller en anden ret. Du kan også servere dem med ekstra purløg på toppen.

Hvor lang tid skal bagekartofler have i ovnen?

Ved 200 grader varmluft skal bagekartofler typisk have cirka 1-1½ time. Den præcise tid afhænger af størrelsen, så tjek altid, at de er helt møre.

Kan bagekartofler laves på forhånd?

Ja, du kan bage kartoflerne på forhånd og opbevare dem på køl. Varm dem grundigt op igen, inden du laver fyldet færdigt og serverer dem.

Kan jeg bruge creme fraiche i stedet for græsk yoghurt?

Ja, creme fraiche kan bruges i stedet for græsk yoghurt. Det giver også et cremet fyld, men smagen bliver lidt anderledes.

Kan jeg lave andre slags fyld?

Ja, det er en meget alsidig opskrift. Du kan for eksempel tilsætte lidt revet ost eller ekstra krydderurter. Jeg synes dog, at den enkle kombination af smør, græsk yoghurt og purløg fungerer rigtig godt.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering