Vegetarisk julepostej – vegetarisk julealternativ til kød

af Stinna

vegetarisk-julepostej-2

// repost fra forrige år.

Der er kun få dage til jul. De fleste af jer har muligvis allerede besluttet hvad I skal spise til jul, mange har måske også allerede handlet ind. Som vegetar spiser jeg også min egen traditionelle julemad hvert år. Jeg vil gerne dele mine opskrifter med jer i dette indlæg, så nogle af jer måske kan blive inspirerede. Herunder får I indlægget fra forrige år, hvor jeg deler mine juleopskrifter.

I år har jeg forsøgt mig med en anden variant af en vegetarisk julepostej. Normalt laver jeg denne hytteostpostej, men da jeg i år spiser laktosefrit, har jeg fundet på denne.

Denne vegetariske julepostej er lavet af knoldselleri, frisk timian, æbler, dadler og kogte ris. Den er kun lige kommet ud af ovnen, men en læser på instagram spurgte til opskriften, så hun kunne nå at lave den til jul.

Jeg har erfaring med, at den smager bedst efter nogle timer i køleskabet. Den skal helst laves dagen før. Den kan sagtens varmes til julemiddagen.


 

★ VEGETARISK JULEPOSTEJ (2 fade á 15 x 25cm) ★ 

Opskriften er inspireret herfra.

1,5 dl brune ris – ukogt – koges efter anvisning på posen

300 g løg

50 g finthakkede mandler

350 g knoldselleri

10 dadler uden sten

1 æble

4 små æg

2 spsk. olivenolie

1/2 potte timian

1 spsk. hvid balsamico

1 dl rismel

Lidt salt

peber

  1. Kog ris som anvist på posen.
  2. Blend mandler fint i en minihakker.
  3. Hak løg, knoldselleri, æble og dadler fint i en minihakker.
  4. Bland det hele med æg, hakket frisk timian, salt, peber og balsamico.
  5. Kom mandler og rismel i. Herefter de kogte ris.
  6. Kommes i et smurt ildfast fad.
  7. Bages ved 180 grader (ikke varmluft), i ca. 1 time (eller til den er gylden).
  8. Spar ikke på saltet, den har brug for en del salt.

vegetarisk-julepostej-3 vegetarisk-julepostej-4 vegetarisk-julepostej

 

 

Print Friendly, PDF & Email
18 Kommentarer

18 Kommentarer

Josefine 25. december 2014 - 12:46

Ej hvor lyder det bare mega lækkert med en vegetarisk postej. Det skal prøves på et tidspunkt :)

Reply
Stinna 14. oktober 2015 - 16:58

Tak! Det smager skønt :-)

Reply
Charlotte Boldsen 10. december 2018 - 18:55

Stinna, kan den forberedes og fryses før bagning i ovnen? Eller er det bedre at lave den færdig,k fryse den og varme den på dagen?

Reply
Stinna 10. december 2018 - 20:54

Hej Charlotte. Jeg har desværre ikke prøvet at fryse den :-) Men den kan sagtens laves nogle dage i forvejen og så varmes – det bliver den kun bedre af.

Reply
Karen 14. december 2018 - 15:03

Kan jeg bruge mandel mel istedet for rismel?

Reply
Stinna 15. december 2018 - 11:59

Det har jeg ikke forsøgt :-) Jeg ville bruge en almindelig type mel tror jeg eller glutenfri mel.

Reply
Line 12. december 2015 - 21:54

Tror jeg vil forsøge at lave denne til jul. Vil lige høre, hvor mange personer, der cirka er til i denne potion og om man evt. kan udskifte rismelet med en anden slags mel?

Reply
Stinna 13. december 2015 - 10:29

Det er altid så svært med antal personer, for det kommer jo an på hvor meget der spises. Men der er til 2 små fade af 15 x 20 cm ca.
Du kan bruge alle slags mel :-)

Reply
Line Kyhne Christiansen 14. december 2015 - 11:00

Tak for svar. Jeg forsøger mig med de to fade til tre personer.

Reply
Stinna 14. december 2015 - 13:24

Det burde være rigeligt. Så har du måske også til dagen efter, det smager skønt koldt på et stykke brød :-)

Reply
Belinda 9. november 2017 - 12:41

Hej Jeg er igang med denne postej … i opskriften står der lidt salt!… i teksten står “en del salt”!?… hvad betyder det?!

Reply
Stinna 9. november 2017 - 13:18

Hej Belinda – du kan bare smage den til :-) Jeg synes den smager bedst godt saltet.

Reply
Cliff Treumer Rytter Sandberg 13. december 2017 - 15:11

Lyder interessant, vil prøve den men æg er jo ikke vegetarisk. Jeg har mine ideer for erstatninger men har du et forslag?

Reply
Stinna 13. december 2017 - 15:15

Jeg er lacto-ovo vegetar :-) Men jeg har desværre ikke forsøgt mig uden æg. Det er til at binde, så måske kogt kartoffel?

Reply
Kate Samuelsen 14. december 2017 - 13:57

Det ser lækkert ud. Jeg vil prøve at lave en til min store teenager, men han er ikke så vild med knoldselleri – har du prøvet andre rodfrugter?
Mvh Kate

Reply
Stinna 21. december 2017 - 10:44

Hej Kate, det har jeg desværre ikke. Men man smager ikke knoldselleriet meget. Men brug evt kartofler, pastinak eller andet :-)

Reply
Morten Pedersen 20. december 2017 - 11:05

Tak – den prøver jeg til juleaften ;o)

Reply
Stinna 21. december 2017 - 10:42

Dejligt – jeg håber at du synes om den :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.