Indbagt hytteost med knoldselleri, hytteost, æg og timian. Denne indbagte postej er perfekt til vegetarisk julemad og er et godt alternativ til kødet juleaften.
Opskrift på hytteostpostej
Denne opskrift på hytteostpostej minder om en opskrift, min mor ofte lavede til jul da jeg startede med at være vegetar. Jeg har valgt at komme farsen ind i en pakke butterdej, som gør hytteostpostejen ekstra lækker og sprød.
Jeg har købt en færdig pakke butterdej i supermarkedet og det fungerede helt perfekt til denne opskrift. Du kan også sagtens bage hytteostpostejen i et fad uden butterdej, hvis du ønsker det.
Indbagt hytteostpostej
Ingredienser
- 200 g knoldselleri
- 2 stk. løg
- 2 stk. æg
- 200 g hytteost
- 50 g hvedemel
- 80 g mandler
- 0,5 tsk. groft salt
- peber
- 1 tsk. æblecidereddike
- 1 tsk. tørret timian
- 1 pakke butterdej
- 1 stk. sammenpisket æg (pensling)
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 175 grader (alm. ovn).
- Skær skrællen af knoldselleri. Skær knoldselleri i mindre stykker og hak den fint i en foodprocessor. Alternativt kan du give den groft på et rivejern. Hak løg fint (også gerne i foodprocessor). Hak mandler i foodprocessoren til sidst.
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
- Tag butterdejen ud af pakken og placer den på et stykke bagepapir på en bageplade. Fordel farsen i midten (aflang) og tryk den i form med hænderne.
- Skær nu butterdejen i siderne i stykker af 2 cm, så de kan foldes op om farsen. Lad enderne være, så de kan foldes op om enden på farsen. Start fra en ende af og 'flet' butterdejen op omkring farten .
- Pensl med sammenpisket æg og bag midt i ovnen i cirka 45 minutter. Hold øje med den, der er forskel på ovne.
Vegetarisk julemad
Denne indbagte postej vil være perfekt til en vegetarisk jul eller julefrokost. Herhjemme serveres den sammen med min kærestes vegetariske brune sovs, brunede kartofler, julesalat og almindelige kartofler. Så julet og virkelig lækkert.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
5 Kommentarer
Hej Stinna
Hvad angår den indbagte hytteostpostej, har du så prøvet at lave den dagen i forvejen?
Tænker ikke det er smart at fryse den, vel?
Jeg vil gerne lave den til juleaften, men der er fuldt hus fra den 23. så der er gang i den
Kh
Annette
Hej,
jeg tror desværre ikke at den er ligeså sprød dagen efter. Alternativt kan du røre alle ingredienser sammen og have dem på køl – så skal du blot komme det i butterdej på dagen. Kunne det være en løsning? :-)
Selvfølgelig! Det er da det, jeg gør, Stinna :)
Er det frossen butterdej eller fersk du bruger?
Jeg bruger fersk butterdej :-)