Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk

af Stinna
Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk

Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk. Så blev det januar og det er den tid på året, hvor mange begynder at spise mere sundt. Som jeg skrev i mit indlæg forleden, så har jeg også skruet op for grøntsagerne herhjemme, men blot for at komme tilbage til mine almindelige gode vaner.

Én af de ting jeg synes er rigtig lækre her om vinteren er spicy grøntsagssupper. Jeg laver dem lige de grøntsager jeg har i køleskabet, tilsætter karrypasta og kokosmælk – og kommer så ofte noget fyld i, fx nudler eller soyaristede mandler.

Hvis du ikke har læst mit indlæg om 5 tips til en sundere januar, så er det lige her. Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk

For mig skal sund mad også smage virkelig godt. Derfor er jeg vild med at komme en masse krydderier i min mad og i forhold til suppe, så har de asiatiske krydderier vundet mit hjerte. Mine to favoritsupper er disse: Indisk vegetarisk suppe og Spicy suppe med kokosmælk (vegansk) – verdens bedste suppe . 

Men en anden variant er denne nemme og lækre suppe med ærter, grøn karrypasta og kokosmælk. Kom lige det fyld i du ønsker – så er der nem aftensmad. Top suppen med disse: Soyamandler

 

Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk ( 4 portioner)

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 x 2 cm frisk ingefær
  • 2 tsk. grøn karrypasta (måske mere)
  • 400g frosne ærter
  • 4 dl vand (gerne med 1 grøntsagsboullion-terning i)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk. soyasauce
  • salt
  • saft af 1 lime
Fremgangsmåde:
  1. Skær løg i tern, hvidløg og ingefær i små stykker. Du behøver ikke at hakke det for fint, for suppen skal blendes.
  2. Kom løg, hvidløg og ingefær i en gryde med olie. Tilsæt karrypasta. Lad det stege lidt.
  3. Tilsæt frosne ærter i gryden.
  4. Tilsæt vand og kokosmælk.
  5. Lad suppen koge lidt ind.
  6. Blend suppen og kom den tilbage i gryden.
  7. Smag til med soyasauce, salt og lime.
  8. Spises med nudler, forårsløg eller en nybagt bolle.
  9. Velbekomme!


Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk Ærtesuppe med grøn karrypasta og kokosmælk

Print Friendly, PDF & Email
2 Kommentarer

2 Kommentarer

Charlotte 13. januar 2019 - 19:12

Har idag afprøvet denne opskrift. Den blev godt nok ikke så grøn som på billede og jeg puttede mere soja i og mere karrypasta og næste gang vil jeg komme chili i, syntes den manglede noget bid/kant. Ellers var det en ok suppe.

Reply
Stinna 14. januar 2019 - 07:41

Hej Charlotte,
mange tak for din kommentar. Måske det afhænger af de ingredienser man har købt, min blev ihvertfald helt grøn :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.