3,7K
Løgkompot med rødløg, honning, balsamico og timian. Løgkompot kan bruges som tilbehør til utallige retter og er særligt godt i sandwich og panini.
Opskrift på løgkompot
Denne løgkompot er både syrlig, salt og sød. Den er fyldt med smag og smager helt fantastisk som fyld i toast eller panini. I denne version har jeg brugt honning, som dog kan udskiftes med sukker.
Løgkompot med balsamico og timian
Antal: 1 glas
Ingredienser
- 2 stk. store rødløg
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. honning
- 2 spsk. mørk balsamico
- 2 spsk. eddike
- 1 håndfuld frisk timian
- salt og peber
Sådan gør du
- Start med at skære rødløg i tynde skiver.
- Kom olie på en pande og steg løgene i et par minutter. De skal ikke blive brune, men blot blive bløde.
- Tilsæt honning, balsamico og eddike. Skru ned til middelvarme og lad det simre i 15-20 minutter.
- Tilsæt timian, salt og peber.
- Kom kompotten i et helt rengjort glas og luk med det samme.
- Sæt glasset på køl.
Du er også velkommen til at følge min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.