Ærtefrikadeller – vegetariske ærtedeller

Ærtefrikadeller

Det er lidt tid siden, at jeg kom med bud på lækre madpakker herinde. Dette vil jeg dog til at gøre igen, da jeg altid forsøger at lave spændende og mættende madpakker.

Ærtedeller – ærtefrikadeller

Dagens madpakke er grønne ærtedrikadeller i. Ærtedellerne er nemme at lave og kan holde nogle dage i køleskab. Jeg spiser dem også med en god salat til.

Jeg har anvendt røde linser og majsmel til disse, men de kan sikkert også laves med andre ingredienser. Jeg er ved at eksperimentere med andre grønstsagsdeller, så hold lige øje med bloggen. Hvis du har en god opskrift, så smid den gerne i kommentarerne.

Vegetariske frikadeller – vegetardeller

Jeg husker tydeligt, da jeg lige var blevet vegetar. Min mor er ikke selv vegetar, men ville så gerne prøve at lave lækker mad til mig. Hun forsøgte at lave grøntsagsfrikadeller af champignons. Grøntsagsdellerne havde konsistens som viskelæder og jeg kunne slet ikke få dem ned. Jeg var ikke vild med svampe i forvejen, men disse ødelagde det helt. Faktisk tror jeg ikke, at jeg har spist svampe siden dengang. Jeg vil dog rigtig gerne, da jeg synes der findes så mange lækre vegetarretter med svampe. Heldigvis er hun nu blevet god til vegetarmad og vi laver ofte mad sammen.

Ikke mere snak om viskelæder-madder, da disse ærtedeller heldigvis er meget lækrere. Opskriften får I herunder.

Ærtedeller

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 10 stk.

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser

  • 2 dl frosne ærter
  • 4 spsk majsmel
  • 2 æg
  • 1 løg
  • 1 dl ukogte røde linser
  • 1 tsk karry
  • ½ tsk spidskommen
  • salt og peber
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Kog linserne som anvist på pakken.
  • Hak løget fint.
  • Hæld ærterne op i en skål og hæld kogende vand over.
  • Blend ærterne i en minihakker – jeg tog lidt ærter fra, så der kom lidt hele ærter i ‘farsen’.
  • Rør alle ingredienserne sammen.
  • Steg på en slip-let pande ved middel varme. Vend når de er gyldne.
  • Jeg spiste mine i en sandwich af risrugbrød, pesto, creme fraise og ruccula. Velbekomme!
Hvad synes du om opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!
Vegetarfrikadeller

ærtedeller

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

24 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




  1. Ej, hvor ser de gode ud! Jeg er simpelthen for dårlig til at få brugt bønner og linser særlig kreativt og ender derfor sjældent med at lave dem, men det er jo virkelig en dårlig undskyldning når det er SÅ mange lækre sager at lave med dem! Og de er jo både sunde og billige – jeg må i gang med at lave deller til frokosten 😀

    Anna

    • Jeg spiser utrolig mange bønner og linser. De er nemlig billige og mætter så godt! 🙂
      Især kikærter er min favorit. Du må bare igang 🙂

  2. Uhm, de ser gode ud, og det er jo et godt alternativ til alm. pålæg! Tror du evt. at man kunne udskifte ærterne med spinat? Jeg vil i hvert fald prøve at give mig i kast med det 😉 Ærter er nemlig ikke ligefrem min favoritspise… 🙂

  3. Mums, de ser gode ud. Jeg er selv lige blevet vegetar (igen!) så tror helt klart at jeg skal prøve disse opskrifter. Jeg elsker nemlig vegetariske frikadeller/bøffer 🙂

  4. Kunne man bruge noget andet end majsmel hvis man ikke lige ligger inde med det? 🙂

  5. Nøj dem glæder jeg mig til at lave!

    Skal linserne I hele eller skal de også i minihakkeren efter kogning??

    • Jeg kom dem i hele efter kogning, da røde linser bliver ret ‘smattede’ i konsistensen. Men jeg tror sagtens, at du kan blende dem 🙂

  6. Jeg lavede dem i dag med 2 dl kogte, hvide bønner istedet for linser. Det kan også anbefales 🙂

  7. Mums. Det blev super gode. Jeg valgte at tilføje lidt Fiber Husk og lod grøntsagsfarsen stå og samle sig i 10 min. Det fungerede super godt og gjorde farsen fast og nem at arbejde med. Tak for skøn opskrift

  8. Har lige lavet ærtedellerne, glæder mig til at smage dem. Ved du om de tåler at blive frosset ned? 🙂

  9. Dine opskrifter er simpelthen for lækre og virkelig inspirerende, når man er ny indenfor vegetar-verden 🙂 Ærtedellerne skal helt sikkert prøves.
    Er det lækre risrugbrød her noget, du selv har bagt? Kunne godt tænke mig en opskrift 🙂
    Vh Camilla