Tomatsalat med mozzarella

af Stinna
Tomatsalat med mozzarella

Tomatsalat med mozzarella, basilikum, ristede pinjekerner og skøn dressing. Tomatsalaten rimer næsten på sommer og denne salat passer perfekt som tilbehør til grill en varm sommerdag.

Tomatsalat med mozzarella

Denne klassiske opskrift er lavet med kugle-mozzarella. Hvis du ikke er så vild med mozzarella, så kan jeg anbefale at lave tomatsalat med feta. Dressingen er lavet af olivenolie, salt, lidt sukker og mørk balsamico. Sammen med de øvrige ingredienser giver det en skøn smag. Pinjekerne er ristet på en tør pande, for at fremhæve deres smag.

Tomatsalat med mozzarella

Skøn sommersalat med tomat, mozzarella, ristede pinjekerner, rødløg, basilikum og skøn dressing. Opskriften rækker til portionen på billedet – det passer med cirka lidt salat til 3-4 personer.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

Tomatsalat

  • 5 stk. store tomater
  • 1 stk. rødløg
  • 1-2 kugler mozzarellaost
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 20 g ristede pinjekerner (ristes på en tør pande)

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. mørk balsamico
  • 1 drys salt
  • 1 lille drys sukker
  • 1 lille drys peber

Sådan gør du

Tomatsalat

  • Skær tomater, rødløg og mozzarellaost i skiver. Kom det på en tallerken.

Dressing

  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til med salt og sukker.

Servering

  • Hæld dressingen over salaten. Anret med basilikumsblade og drys med ristede pinjekerner.
  • Velbekomme.

Tilbehør til tomatsalat

Tomat er særligt lækkert om sommeren, hvor tomater smager af allermest. Derfor er tomatsalaten også helt perfekt tilbehør til grill. Men herhjemme er vi også glade for at spise tomatsalat som tilbehør til hjemmelavet pizza.

Tomatsalat med mozzarella

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.