Rucolasalat med karamelliserede valnødder, salatost, skøn dressing og soltørrede tomater. Denne salat er perfekt som tilbehør til aftensmad
Rucolasalat
Rucola smager i sig selv en anelse bittert. Derfor elsker jeg at bruge rucola i salater, sammen med noget sødt. I denne opskrift har jeg toppet salaten med hjemmelavede karamelliserede nødder, som bidrager med sødt og knasende til opskriften. Salatost er en god kontrast til de søde nødder – og så en frisk og enkel dressing.
Opskriften på rucolasalat er til 4 personer, hvis den spises som tilbehør til andet mad.
Forb. tid10 minuttermin
Tilb. tid10 minuttermin
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4personer
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme
Ingredienser
Karamelliserede valnødder
1/2dlsukker
70gvalnødder
1dryssalt
Ruccolasalat
100gruccola
70gsoltørrede tomaterhakket i mindre stykker
100gsalatost eller fetaost
Dressing
2spsk.olivenolie
2spsk.citronsaft
salt og peber
Sådan gør du
Karamelliserede valnødder
Smelt sukker på en varm pande. Sukkeret skal være næsten helt flydende.
Tilsæt hele valnødder og vend dem godt rundt i karamellen i et par minutter. Sørg for at vende det godt sammen, så det ikke brænder på. Hæld valnødderne ud på et stykke bagepapir og drys med lidt salt.
Hak valnødderne i mindre stykker med en kniv.
Ruccolasalat
Skyl ruccola grundigt og lad det dryppe af.
Skær de soltørrede tomater i små stykker.
Kom ruccola, soltørrede tomater og fetaost i en skål.
Dressing
Rør alle ingredienserne sammen. Hæld dressingen over salaten og vend det godt rundt.
Top salaten med de grofthakkede valnødder.
Noter
Du kan også bruge andre nødder end valnødder, men valnødderne giver en skøn smag.
2 Kommentarer
Super lækker.
Tusind tak :-)