Quinoasalat med tomatdressing

af Stinna
Quinoasalat med tomatdressing

Quinoasalat med tomatdressing. Skøn salat med agurk, tomater, peberfrugt, feta og lækker tomatdressing.

Quinoasalat med tomatdressing

Denne salat med quinoa minder om min tyrkiske bulgursalat kisir, som har (næsten) samme dressing. Denne salat er dog alligevel anderledes og jeg vil derfor gerne dele opskriften med jer – for den blev virkelig skøn og sommerlig. Jeg tænker at den især vil passe godt til sommerens grill.

Hvis du også er vild med quinoa, så er denne opskrift måske også noget for dig: Quinoafrikadeller

Opskrift på quinoasalat

Herunder får I opskriften på min quinoasalat. Den er nem at lave og smager virkelig skønt. Jeg har angivet den til fire personer, hvis den spises som tilbehør.

Quinoasalat med tomatdressing

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1,5 dl quinoa (ikke kogt)
  • 200 g cherrytomater
  • 1 stk. agurk
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1/2 stk. rødløg eller alm. løg
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Dressing

  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. paprika (jeg bruger sød paprika)
  • salt

Topping

  • salatost eller fetaost

Sådan gør du

  • Start med at koge quinoa efter anvisning på posen i letsaltet vand.
  • Imens skæres cherrytomater i halve og agurk skæres i tern. Peberfrugt skæres også i tern. Kom det i en skål.
  • Hak løg fint og persille groft. Tilsæt det til skålen.
  • Dressingen laves ved at røre alle ingredienserne sammen i en lille skål. Kom det over i salatskålen.
  • Når quinoa er færdigt overhældes det med koldt vand og vandet dryppes fra. Kom det kolde quinoa i skålen og rør det hele godt rundt. Smag til med salt.
  • Top salaten med salatost. Velbekomme.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

4 Kommentarer

Lisbeth Skaalum 25. februar 2021 - 18:37

Hejsa
Bruger du koncentrerer pure til dressingen?

Reply
Stinna 25. februar 2021 - 22:44

Ja det gør jeg :-) Altså de små tomatpuré´fra dåse.

Reply
Lars Krabbe Bang 21. juni 2021 - 18:22

5 stars
Det er en lækker salat. Alle ingredienser spiller godt sammen og den er både frisk og mættende.

Reply
Stinna 22. juni 2021 - 09:48

Dejligt at høre, mange tak :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.