Madpakke tip: Falafel vafler – uden æg

af Stinna

vegansk-falafel-vaffel-3

Falafel vafler lavet uden æg. For et par uger siden delte jeg en opskrift på falafel vafler, som virkelig blev gode og jeg har lavet dem flere gange siden. Men da der er flere af jer der spørger ind til, hvorvidt mine falafler kan laves uden æg, har jeg lavet mine falafel vafler helt uden æg. Opskriften med æg finder du her: Falafel-vaffel med stegt aubergine og tahindressing

De er lidt mere luftige i konsistensen end dem med æg, men ellers minder de om hinanden. Jeg serverede dem som en let frokost sammen med lidt avocado, hummus og rødløg. Men faktisk synes jeg de ville være perfekte på en madpakke, hvor jeg ville have en salat med til. Derfor vil jeg dele denne opskrift med jer nu, hvor I tog så godt imod mine madpakke tips i mandags. Vaflerne mætter godt, er nemme at lave i vaffeljernet og så smager de altså virkelig godt.

De ville også fungere perfekt som en lille snack, som man bare kan have i køleskabet.
vegansk-falafel-vaffel-4

Nå, nu til opskriften på disse vafler. De minder i smag meget om de andre falafelvafler, men forskellen er at disse er helt veganske.

FALAFEL VAFLER – UDEN ÆG (5 STK) 

1 dåse kikærter (240g kogte kikærter)

1 rødløg

2 fed hvidløg

1 tsk salt

1 spsk tahin

2 spsk olie

1 dl rismælk

2 spsk mel

1 håndfuld friske krydderurter

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en minihakker / blender.
  2. Tænd for vaffeljernet. Jeg har brugt et der kan lave de store belgiske vafler.
  3. Kom lidt olie på panden. Det er vigtigt med olie, ellers hænger falaflerne fast.
  4. Kom 1 spsk falafel-dej i faffeljernet.
  5. De er færdige når de er sprøde og gyldne.
  6. Velbekomme!

vegansk-falafel-vaffel

Print Friendly, PDF & Email
6 Kommentarer

6 Kommentarer

Johanne 15. august 2016 - 10:23

De ser lækre ud! Men jeg tror, der er noget galt med den deciliter olie, der står i opskriften lige efter de to spsk :-)

Reply
Stinna 16. august 2016 - 10:51

Hej Johanne, det er rettet nu :-)

Reply
Maria 22. august 2016 - 14:39

Hej Stinna.

Tak for en fantastisk blog!! :-)
Er vild med denne ide, men har desværre ikke et vaffeljern. Tror du jeg vil kunne bage dem på en pande? En slags falaffelpandekage :-)
Mvh Maria

Reply
Stinna 31. juli 2017 - 10:06

Hej Maria,
tak for din søde kommentar.
beklager – din kommentar har været forsvundet :-)
Det tror jeg godt at du kan – håber du fik det forsøgt :-)

Reply
August - Stinna 31. august 2016 - 19:20

[…] Madpakke tip: Falafel vafler uden æg […]

Reply
6 opskrifter med falafel - Stinna 26. januar 2017 - 12:50

[…] Madpakke tip: Falafel vafler – uden æg […]

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy