Rabarbersaft uden sukker – med vaniljekorn

af Stinna

Rabarbersaft uden sukker

Se lige den smukke farve! Jeg er så heldig at bo lige ved det fine torv på Ingerslevs Boulevard, hvor der to gange om ugen er grøntsagsmarked. De sidste par uger har jeg købt smukke røde rabarber hos den økologiske købmand. Nu er det sådan, at rabarber er noget af det sureste jeg ved og derfor er det ikke muligt at lave rabarbersaft uden at tilsætte et eller andet sødende.

Jeg har derfor valgt at bruge sødemidlet sukrin til denne saft. Jeg er normalt ikke den store fortaler for sødemidler, men lige netop sukrin, eller erythritol som det jo er, er et af de sødemidler jeg kan finde på at bruge i begrænset mængde. Hvis du ikke vil have sødemidler i din drik, så kan du sagtens erstatte det med kokossukker, agavesirup eller honning – så er drikken bare ikke længere sukkerfri.

Én af de ting jeg synes passer perfekt sammen med rabarber, er fine små vaniljekorn. Det fremhæver på fineste vis rabarberens skønne smag. Jeg serverede denne drik for min niece på 6 år og hun var helt vild med den! Næste gang tror jeg at jeg vil servere den for gæster, eventuelt sammen med et lille skud gin.

Du kan også lave den sundere rabarber-crumble eller rabarbermuffins – som altid er et sommerhit.

Sukkerfri rabarbersaft

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Drikke
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 kande
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 10 stk. tynde stængler rabarber nok omkring 600g
  • 1 - 1,5 L vand
  • 1-2 dl sukrin
  • 1 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du

  • Vask rabarber godt og skær enderne af - dog ikke for meget, da meget af smagen sidder i bunden.
  • Skær stænglerne i små stykker og kom dem i en gryde med vand, sukrin og vaniljepulver.
  • Lad det koge i omkring 15 minutter.
  • Si det herefter og lad det køle af.
  • Kom det i en flaske og så på køl.
  • Smager godt med lidt isterninger i.

Rabarbersaft uden sukker

Rabarbersaft uden sukker

4 Kommentarer

Lise 4. juni 2017 - 09:19

Hej Stinna
Hvor længe kan saften holde sig???

Reply
Stinna 4. juni 2017 - 18:11

Jeg vil gætte på en uges tid :-)

Reply
Patricia 10. juni 2018 - 11:45

Jeg har netop lige fulgt din opskrift og hvor smager det dog godt! Nu står rabarbermuffins for tur :)

Reply
Stinna 10. juni 2018 - 12:12

Dejligt :) Tak for tilbagemeldingen.

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.