Sunde pandekager med havregryn

af Stinna


Sunde pandekager med havregrynSunde pandekager med havregryn. Lækre pandekager lavet med havregryn og kun en smule mel. Perfekte til morgenmad eller som en lille dessert. Fyld dem med dit favoritfyld – fx chokolade og friske bær.

Sunde pandekager

I Aarhus er det gråvejr i dag og er der noget bedre end gråvejr med pandekager? Disse pandekager er lavet af havregryn, æg og vanillepulver. De er SÅ lette at lave og kan rulles, så der kan komme lækkert fyld i. Jeg valgte dog at toppe mine med bær, smeltet chokolade og mandelflager, men det kunne også være skønt med marmelade i. Ofte spiser jeg små tykke bananpandekager, men engang imellem er det lækkert med søde tynde pandekager – som kan rulles. 

Pandekager med havregryn

Opskriften er faktisk en gentagelse her fra min hjemmeside. De blev så gode sidst jeg lavede dem, at jeg ikke tænkte at det er nødvendigt med en ny opskrift. Jeg deler den dog med jer her igen, da der sikkert er nogen der ikke så dem sidst. Så herunder finder I opskriften på sunde pandekager. Pandekagerne er lavet uden banan og er i stedet sødet med en lille smule agavesirup. Ellers kan du bruge honning eller andet sødende. Jeg har også før lavet dem helt uden mel, hvor jeg blot bruger lidt ekstra havregryn – så skal du blot vende dem lidt mere forsigtigt. 

Herhjemme spiser vi både pandekagerne til morgenmad i weekenden eller som en lille lækker dessert.

Opskrift på sunde pandekager uden banan:

Sunde pandekager med havregryn
Udskriv
4.34 fra 3 stemmer

Sunde pandekager med havregryn

Lækre sunde pandekager lavet med havregryn.
Forb. tid5 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid20 min
Ret: Morgenmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 2 stk. æg
  • 2,5 dl mælk
  • 100 g havregryn
  • 1 tsk vanillepulver ikke sukker
  • lidt salt
  • 1 tsk. sødende fx honning, agavesirup eller sukrin
  • 2-3 spsk. hvedemel (alt efter konsistensen på din dej)
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en blender.
  • Blend det hele godt sammen. Lad dejen hvile 5 minutter.
  • Steges i lidt olie på en pande. Jeg brugte en pandekage-pande, som er lidt mindre end almindelige stegepander. Jeg fik 4-5 stk. ud af denne opskrift. Vend pandekagerne forsigtigt - så de ikke går i stykker.
  • På disse pandekager kom jeg bær, smeltet mørk chokolade og mandelflager. Men kom i, hvad du selv synes – de vil også være lækre med en hjemmelavet hindbær-marmelade.

Noter

Du kan sagtens erstatte halvdelen af havregrynen med hvedemel. 

 

Hvis du leder efter sunde pandekager med banan, så er disse måske noget for dig: sunde bananpandekager.  Pandekager med banan er også virkelig lækre og bliver i stedet til små tykke pandekager – lidt ala amerikanske pandekager. 

Sunde pandekager med havregryn

Hvis du vil se flere madbilleder, så følg også gerne med på min instagramprofil. Her deler jeg dagligt madbilleder og små stories af, hvilket mad jeg laver i min hverdag.

20 Kommentarer

20 Kommentarer

Kaya 2. september 2016 - 15:39

Kære Stinna, du skriver at pandekagerne er af havregryn, æg og banan, men der er ingen bananer i opskriften. Mener du mælk?

Reply
Stinna 3. september 2016 - 08:24

Hov – nej det er da gået for stærkt. Jeg har netop valgt at lave dem uden, da mange efterspørger opskrifter uden banan. Men har lavet dem én gang med en blendet banan i og det kan også sagtens fungerer. Tak fordi du lige opdagede fejlen! :-)

Reply
Julie 2. september 2016 - 16:38

Dem skal jeg prøve! Eftersom jeg har lavet så meget syltetøj her til sommer ville det være rart med nogle sundere tynde pandekager at spise det til :)

Reply
Ditte 2. april 2017 - 19:46

Kan man lave dem uden æg ? Har du et alternativ

Reply
Stinna 3. april 2017 - 19:47

Hej :-) Det ved jeg desværre ikke lige hvad skulle være. Måske nogle loppefrøskaller?

Reply
Luna Corell 8. april 2017 - 18:48

Ved du hvor mange kcal der er i dem? :)

Reply
Stinna 9. april 2017 - 09:11

Hej, jeg tæller ikke selv kalorier, så det ved jeg ikke :-)

Reply
Caroline 15. maj 2020 - 08:40

5 stars
De smager virkelig godt!
Havde ikke lige noget vanilje pulver, så brugte kardemomme i stedet.
Ikke sidste gang jeg laver dem og kan klart anbefales!

Reply
Stinna 15. maj 2020 - 09:07

Tusind tusind tak :-) Det lyder også skønt med kardemomme.

Reply
Fie 9. juni 2020 - 08:22

Hej Stinna – kan man bruge vaniljesukker i stedet for vaniljepulver, hvis man ikke er “bange” for sukkeret? Det er lige det jeg har stående i skabet :-)

Reply
Stinna 9. juni 2020 - 08:52

Det kan du sagtens – det gør jeg også ofte :-)

Reply
Vilma Bech frandsen 3. juli 2020 - 08:39

3 stars
Velsmagende pandekager :) Har dov svært ved at samle sig.

Reply
Stinna 3. juli 2020 - 13:42

Dejligt at du kunne lide dem, selvom de ikke så nemt samlede sig. Det har jeg dog ikke haft problemer med, men prøver dem lige igen ved lejlighed.

Reply
Pernille Iversen 2. august 2020 - 11:22

Kan det virkelig passe der skal 2,5 del mælk i? Sejlen er jo HELT tynd

Reply
Stinna 3. august 2020 - 09:17

Hej, herhjemme passer det. Dobbelttjekker lige når jeg laver dem igen. Du kan tilsætte lidt hvedemel, hvis dejen er for tynd :-)

Reply
Stinna 3. september 2020 - 12:27

Hej igen :-) Nu har jeg bagt dem igen og hos mig er dejen ikke tynd – men tilføjer lige, at der i stedet for 2 spsk. mel kan tilsættes 3 :-)

Reply
Jonatan 6. november 2020 - 16:53

ja så det git lort….. men jeg er nok bare en dårlig kok ):

Reply
Stinna 6. november 2020 - 16:54

Hej :-) Øv da! Må jeg spørge hvad der gik galt?

Reply
Anne 15. november 2020 - 18:36

5 stars
Smager skønt

Reply
Stinna 15. november 2020 - 19:21

Tusind tak :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy