Vaniljecreme

af Stinna

Vaniljecreme er en klassisk, kogt creme med vanilje. Denne vaniljecreme kan bruges i mange forskellige kager og er ganske nem at lave.

Opskrift på vaniljecreme

Herunder finder du en nem, god og smagfuld creme med vanilje. Denne creme er en kogt creme og er perfekt til alverdens kager. Opskriften er til dig, som gerne vil lave en nem creme – men som ikke gider de færdige pulvercremer. Brug fx cremen til fastelavnsboller.

Vaniljecreme

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Køl1 time
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Servings: 1 portion
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 2 stk. æggeblommer
  • 1 stk. vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 dl sødmælk
  • 2 spsk. maizena

Sådan gør du

  • Start med at komme kornene af vaniljestangen, sukker, vaniljesukker, æggeblommer og maizena i en skål. Pisk det godt sammen med et piskeris.
  • Kom mælk i en gryde sammen med den tomme vaniljestang. Varm mælken langsomt op til det begynder at koge.
  • Hæld langsomt (en tynd stråle) mælken over i æggecremen. Pisk godt undervejs. Tag vaniljestangen op.
  • Hæld derefter det hele tilbage i gryden og varm det op ved middelvarme, til cremen tykner. Cremen skal koge et par minutter (hvor du ser bobler). Ellers kan du risikere, at cremen smager af maizena.
  • Kom cremen i en skål og kom et stykke husholdningsfilm over, så det rører cremen.
  • Kom cremen i køleskabet til den er afkølet og klar til brug.

Tips til vaniljecreme

  • Brug korn fra en god vaniljestang. Det er vaniljen der giver den gode smag til denne creme.
  • Kom et stykke husholdningsfilm over cremen inden den sættes i køleskabet. På denne måde undgår du, at der dannes kondens i cremeskålen og undgår, at der kommer en tyk hinde på cremen.
  • Er din creme blevet for tyk, så fortvivl ikke. Du kan sagtens røre en smule fløde i cremen og piske den forsigtigt sammen inden den bruges.
  • Du kan også bruge denne creme til at lave en lækker konditorcreme med fløde. Brug opskriften herover og bland den med letpisket fløde – som i denne opskrift.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

1 Kommentar

Kanelstang - Stinna 25. marts 2025 - 20:42

[…] har jeg lavet en klassisk gærdej, som når jeg laver kanelsnegle. Jeg har lavet en hjemmelavet vaniljecreme og rørt en […]

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.