Vegetar quesadillas

af Stinna
Vegetar quesadillas

Vegetar quesadillas med bønnefyld og cheddarost. Quesadillas er en mexicansk ret, som består af to madpandekager som fyldes med krydret fyld og ost, som bagefter steges på en pande eller i en ovn.

Vegetar quesadillas

Denne opskrift på vegetariske quesadillas er med krydret bønnefyld og revet cheddarost. Jeg har brugt fuldkornstorillas, men du kan også bruge de helt klassiske tortillas. Bag dem i ovnen, en stegepande eller i en paninimaskine.

Vegetar quesadillas

Opskriften herunder rækker til 3-4 quesadillas. Hvis der er en rest fyld til overs, kan det spises med ris til næste dag.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Aftensmad, frokost
Køkken: Mexikansk, Vegetarisk
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Bønnefyld

  • 1 stk. løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 stk. store tomater
  • 1 stk. peberfrugt (rød eller grøn)
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1 tsk. oregano
  • 1 dåse sorte bønner
  • 50 g majs (fra dåse eller frost)
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1-2 spsk. limesaft
  • salt og peber

Quesadillas

  • 6-8 stk. tortillapandekager
  • 70-100 g revet cheddarost

Sådan gør du

Bønnefyld

  • Hak løg og hvidløg fint. Steg det i en gryde i lidt olie.
  • Skær peberfrugt og tomater i tern og tilsæt til gryden.
  • Tilsæt spidskommen, røget paprika, koriander, kanel og oregano. Lad det stege lidt.
  • Skyl bønner og majs godt. Tilsæt det til gryden sammen med tomatpure, limesaft, salt g peber. Lad det stege lidt, så peberfrugt og tomat bliver lidt møre.

Quesadillas

  • Tag en tortillapandekage og fordel bønnefyldet derpå. Drys med ønsket mængde revet cheddrost. Kom en tortillapandekage på toppen. Steges/bages enten i ovnen, på en stegepande eller en paninimaskine.
  • Spises mens den er varm. Velbekomme.

Tilbehør til quesadillas

Herhjemme spiser vi quesadillas til frokost. Men hvis de fx skal spises til aftensmad, vil jeg servere dem med hjemmelavet guacamole og en mexicansk salat til.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.