Indisk dahl med græskar

af Stinna
Indisk dahl med græskar

Indisk dahl med græskar.

Som nævnt herinde mange gange før, og som I nok også har bemærket, så har det indiske køkken virkelig vundet en plads i mit køkken. Jeg er vild med de krydrede retter og jeg er især vild med, at det er sådan noget nemt mad, som næsten bare passer sig selv på panden.

Indisk dahl med græskar

Denne opskrift er én af mine virkelig yndlingsretter i det indiske køkken, nemlig en skøn indisk daal. Jeg har dog gjort den lidt mere efterårsagtig ved at tilsætte græskar til retten. Det gør retten endnu mere cremet og giver en skøn smag, som passer ret godt til rettens ellers krydrede smag. Denne herlighed topper jeg med saltede peanuts, krydderurter og forårsløg og spiser ris og hjemmelavet naanbrød til. Vi spiste det i mandags til aftensmad og så bliver sådan en mandag aften næsten ikke bedre.

Lad jer endelig ikke skræmme af listen af krydderier. Jeg er bare vild med krydderier i min mad og så snart man har købt dem, så er der til mange gange. Portionen her giver én stor pande – jeg har skrevet at der er til 4 personer, men så burde der også være til frokosten dagen efter – i min madpakke i dag har jeg det med koldt, det smager ganske godt alligvel.

Retten serveres med lynhurtige naanbrød og ris.

Nu til opskriften på indisk daal med græskar:

Indisk dahl med græskar

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid40 minutter
Samlet tid55 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 2 stemmer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 50 g frisk ingefær
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. garam masala kan undlades – men jeg er vild med smagen
  • 500 g hokkaido græskar
  • rød chili efter smag
  • 200 g røde linser splitlinser
  • 5 dl vand med grøntsagsboullion
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • salt efter smag
  • serveres med ris
  • peanuts
  • forårsløg
  • friske koriander

Sådan gør du

  • Hak løg, hvidløg og ingefær fint.
  • Skær skrællen af græskar og skær ‘kødet’ i tern – ikke alt for små.
  • Kom olie på panden og varm den godt op.
  • Tilsæt løg, hvidløg, ingefær, spidskommen, koriander og garam masala på panden og lad det stege lidt ved høj varme.
  • Skru lidt ned for varmen.
  • Tilsæt fintsnittet chili.
  • Tilsæt nu græskar, røde linser, flåede tomater, boullionvand og kokosmælk.
  • Lad det hele koge 1 times tid, til linserne og græskar er møre og gerne kogt ud.
  • Kog ris efter anvisning på posen.
  • Jo længere tid linserne koger i retten, jo bedre. Smag til med salt og krydderier undervejs. Tilsæt evt. lidt mere vand løbende.
  • Serveres i skåle med ris, dahl, peanuts, forårsløg og frisk koriander.
  • Velbekomme!

Noter

Retten kan sagtens fryses.
Indisk dahl med græskar
Indisk dahl med græskar
Indisk dahl med græskar

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

6 Kommentarer

Sofie 24. oktober 2017 - 15:03

Hvilken type græskar har du brugt? :)

Reply
Stinna 26. oktober 2017 - 08:35

Hokkaidogræskar :-)

Reply
Pia 27. januar 2018 - 09:46

5 stars
Faldt over opskriften ved en tilfældighed. Elsker den – og har nu lavet den fire gange på to uger :-)

Reply
Stinna 28. januar 2018 - 14:52

Ej hvor dejligt – tusind tak :-)

Reply
Mette 4. september 2018 - 17:59

Det er den dejligste opskrift. Min livret! Jeg tilsætter også altid en masse andre grøntsager såsom peberfrugt, søde kartofler, gulerødder, squash, svampe mm. Det går også så godt til de skønne indiske krydderier :)

Reply
Stinna 5. september 2018 - 08:51

Ej hvor dejligt at høre :) Og det lyder SÅ lækkert med de andre grøntsager, det må jeg snarest prøve. Tak for din besked :)

Reply
5 from 2 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.